En del folkeskoler halter efter udviklingen, når det gælder brugen af it. Det skyldes ikke, at it-undervisningen er for dårlig, at der mangler materiale - eller at lærerne ikke har blik for de nye muligheder. Forhindringerne er af helt banal og lavpraktisk karakter. Det betyder, at it ikke altid bliver den resurse, det burde være: Et effektivt værktøj til en bedre og mere levende undervisning i dansk, engelsk, tysk og fransk.

Hvor de fleste arbejdspladser i Danmark har en it-afdeling, står lærerne typisk meget alene i en sådan situation. Samtidig er skolernes infrastruktur ikke altid bygget til it.

Det kan betyde, at en lærer, der vil bruge it i undervisningen, skal gå 500 meter med 25 børn fra en 3. klasse for at komme over i it-lokalet. Opstår der problemer med internetforbindelsen, er der typisk heller ikke en it-afdeling, som læreren kan kontakte. Han eller hun må selv prøve at få systemet op at stå.

Brugen af it i undervisningen er i dag typisk drevet af ildsjæle. Men disse ildsjæle har trange kår i den danske folkeskole. Det er ærgerligt, for det berører ikke bare elever og lærere, men også dansk erhvervsliv.

Et af de steder, hvor it kunne gøre en forskel, er i fremmedsprogsundervisningen. Det kniber i disse år med at få de unge til at interessere sig for sprog som tysk, spansk og fransk. Fra folkeskolen til universiteterne meldes der om et dramatisk fald i interessen. Det er synd for de unge. Det er synd for lærerne, og det er et problem for erhvervslivets konkurrenceevne. Der er brug for, at vi tager alle de værktøjer i brug, der kan gøre undervisningen i fremmedsprog mere spændende. Og som kan lette hverdagen for læsesvage elever. I folkeskolen kunne man støtte de ildsjæle, der har blik for sprogteknologiens potentiale, ved at fjerne de praktiske barrierer for, at it for alvor bliver en helt naturlig og tæt integreret del af undervisningen.

I Danmarks Erhvervsforsknings Akademi (DEA) er vi derfor glade for, at flere partier i Folketinget nu har fokus på it i undervisningen. De børn, der netop er begyndt i 0. klasse, skal ud på arbejdsmarkedet omkring år 2025 - it bør være en naturlig del af deres indlæringsproces.

Forkortet af redaktionen