Debat
Selvstændighed og godt humør
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Der er al mulig grund til at gratulere Folkeskolen med de 125 år. Nordens lærerfagblade er kæmper, der bringer ideer, nyheder og inspiration ud til de erhvervsaktive lærere. De modstår døgnfluer, som dagblade og tv slår stort op, og graver i stedet videre i den faglige hverdag og tager ansvar for den langsigtede dækning af skole, uddannelse og dannelse. Et strålende eksempel er Folkeskolens dækning af Pisa-undersøgelserne. Bladet tog virkelig ansvar for analytisk at gå resultaterne igennem og også føre debatten om måling og sammenligning videre. Og blev velfortjent prisbelønnet for det! Det er noget, vi andre kunne lære noget af.
Men det går ikke at hvile på laurbærrene! Folkeskolen viser det ved at satse hårdt på nettet med folkeskolen.dk og på det nye månedsmagasin Undervisere.
Hvis jeg måtte ønske mig noget, så ville det være lidt mere fornyelse end tradition i Folkeskolen, når det gælder layoutet. Giv billederne lidt ekstra, lav lidt frækkere overskrifter! Udfordr læserne lidt mere!
Så bliver den ældre dame endnu mere interessant for de unge! Men det er faktisk petitesser.
Klø på! Værn om selvstændigheden og det gode humør!
Jeg fortsætter taknemmeligt med at læse Folkeskolen, fordi bladet holder mig ajour med, hvad der sker i vores sydlige naboland! Og jeg får inspiration til udvikling af mit eget blad. Tillykke Folkeskolen!