Debat
Et vindue til offentligheden
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
125 år er imponerede. Endnu mere imponerede er det, at Folkeskolen som fagligt medlemsblad har over 200.000 læsere - langt flere end der er medlemmer i Danmarks Lærerforening!
Selv har jeg været fulgt af Folkeskolen i et halvt århundrede. Først som studerende og som lærer, senere som medlem af Folketinget og endelig som kultur- og undervisningsminister. I alle disse sammenhænge har bladet haft noget væsentligt at byde på, hvad enten det var som inspiration til mit arbejde eller som nyttig orientering.
Det er forfriskende, at bladet ikke »flyder over« af fagpolitiske emner, selv om det selvfølgelig skal varetage medlemmernes arbejdsmæssige og økonomiske interesser. Der er ingen tvivl om, at den store læserskare er en følge af den valgte redaktionelle linje, og at det til gengæld er af væsentlig betydning for lærerstanden og for skolen at have et sådant åbent vindue til offentligheden. Netop den redaktionelle frihed er med til at styrke troværdigheden og dermed interessen for bladets indhold og budskaber. At det også indebærer retten og forpligtelsen til at øve kritik, er en selvfølge. Det har jeg da også som minister måttet leve med, selv om det en gang imellem kom på tværs af mine bestræbelser. Der har da været øjeblikke, hvor jeg tvivlede på, om bladets redaktion nu også helt forstod, at folkeskoleloven af 1993 var én lang tillidserklæring til de fagligt kompetente og professionelle lærere. Til gengæld påtog Folkeskolen sig inden da et seriøst formidlingsarbejde, da syv-punktsprogrammet om en udvikling af skolen og de 8.000 projekter skulle virkeliggøres som forberedelse til den kommende reform af skolen.
Skulle jeg på en enkelt område have en anke mod Folkeskolens linje, må det være de alt for mange forudsigelige læserindlæg. En opstramning må kunne ske, uden at det antaster ytringsfriheden. Vigtigere er dog et jubilæumsønske om, at Folkeskolen og dens redaktion med sin mangeårige erfaring og betydelige gennemslagskraft kan medvirke til at genskabe interessen og respekten for lærergerningen, så det igen kan motivere og inspirere de unge til at søge læreruddannelsen. Lykkes det ikke, truer et alvorligt tilbageslag for skolen og samfundet.