Svar til Tina Nedergaard (Folkeskolen nummer 19):

Der er tale om et bredere folkeskoleforlig end den snævre kreds, regeringen ofte lader sig døje med, i og med at Socialdemokraterne er med. Mit sigte er jo heller ikke at pointere, at Venstre ikke søger tilslutning til sin politik fra dem, men snarere at Venstre ikke søger faglig understøttelse for sin politik via dialog med de interessenter uden for Christiansborg, der skal gennemføre lovgivningen, og som giver kvalitative bud på konsekvenserne af forliget. Det vil Tina Nedergaard ikke kommentere, og det er et symptom på den kritik, jeg kom med.

Forligskredsen kan ikke blive klogere. Det er dog uklart, om vægtningen af »prioriteringen af den personlige udvikling« prioriteres sammenligneligt med kundskabstilegnelsen.

Eller paragraf 20.2-undervisningens placering i en centraliseret evalueringskultur, som fremkommer ved nationale test af elevernes faglige standpunkter. Undskyld, men det grænser i tilfælde til det absurde, men tenderer også deciderede overgreb på børnenes personlige udvikling.

Der har været en overvældende kritik fra fagfolk, praktikere og organisationer, der har til opgave at sikre skolens fremtid, og dermed deres egen troværdighed. Denne kritik preller helt af på Venstre og resten af forligskredsen. Folk som Peter Mortimer har ikke nok viden om at drive skole, så Venstre vakler i sin tro. Derfor kalder jeg det en tvangstanke. Han er ellers en af de ypperligste internationale eksperter, som man nok bør lytte til.

Det er ikke et spørgsmål om politisk uenighed, men om saglighed.

Forkortet af redaktionen

Folkeskolen betragter debatten mellem Tina Nedergaard og Hans Jørgen Franks om dette emne som afsluttet.