Der er meget støj i den danske uddannelsesdebat. Tag nu for eksempel naturfag. I de sidste 10-15 år har erhvervsfolk og politikere larmet op om, at færre og færre unge tager tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Og at dét er folkeskolens skyld.

Det passer bare ikke. Det fremgår af en ph.d.-afhandling, som cand.polit. Cathrine Jespersen Jensen fra Socialforskningsinstituttet forsvarede forleden: Der er lige så mange, der tager en videregående teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse i dag, som der altid har været.

Det nye er, at der i disse år er brug for flere ingeniører og farmaceuter og så videre. Det går nemlig rigtig godt i Danmark - og i store dele af verden. Der er økonomisk højkonjunktur, produktionshjulene snurrer hurtigt, og efterspørgslen på teknisk og naturfaglig arbejdskraft er simpelthen større end udbuddet.

Ubalancen mellem udbud og efterspørgsel bliver endda endnu mere markant i de kommende år, når de store årgange af ingeniører med videre, der blev uddannet i 1960'erne og '70'erne, går på pension eller efterløn.

Netop derfor slår den økonomiske samarbejdsorganisation OECD - der rådgiver de vestlige parlamenter - og nationale arbejdsgiverorganisationer som Dansk Industri så højt på tromme.

Og det er rimeligt nok, for Danmark skal også fremover blandt andet leve af hårde tekniske og naturvidenskabelige innovationer inden for genteknologi, medicin, ingeniørkunst ...

Men det er nødvendigt at slå fast: Det er ikke folkeskolens skyld, at efterspørgslen på teknisk og naturfaglig arbejdskraft er blevet større.

Skolen kan måske motivere flere børn og unge til at søge mod tekniske og naturfaglige uddannelser. Men skolen kan ikke trylle, sådan som regeringen åbenbart forestiller sig, når den i sit »Kommissorium for udvalg til forberedelse af en handlingsplan for naturfag i folkeskolen« fra sidste år skriver:

»Udvalget bør tage udgangspunkt i initiativer, der er omprioriteringer fra den nuværende indsats til en mere målrettet indsats. Udvalget bør således lægge vægt på initiativer, som ikke indebærer offentlige merudgifter«.

De finske politikere er gået anderledes radikalt til værks. Allerede i midten af 1990'erne gik de således i samarbejde med de professionelle om et storstilet matematik- og naturfagsprojekt, Luma, der skulle stimulere og nytænke matematik- og naturfagsundervisningen i de finske skoler.

Det var ikke bare store ord og gøgl: Luma blev finansieret med 255 millioner kroner over fem år.

Det finske undervisningsministerium mener selv, at Luma er en hovedårsag til, at de finske skoleelever strøg helt til tops i Pisa 2003 i matematik og naturfag.

En topplacering i Pisa er også ledende danske politikeres mål. Desværre er de ikke så samarbejdsvillige og seriøse som deres finske kolleger.

jvo