Ved at anbefale brugen af det nye komma har Dansk Sprognævn overskredet sine beføjelser, idet nævnets anbefaling ikke hviler på et videnskabeligt grundlag. Der henvises til Kulturministeriets bekendtgørelse af 26. november 1981: 'Dansk Sprognævn har til opgave på videnskabeligt grundlag at give myndigheder og offentligheden råd og oplysning om det danske sprog'.

Dansk Sprognævns formand, professor Erik Hansen, har godt nok i debatten hævdet, at en 'rigtig videnskabelig undersøgelse' har bevist, at det nye komma er en bedre støtte for læseren end det traditionelle (grammatiske) komma. Den pågældende undersøgelse - udført af daværende adjunkt, nuværende professor Carsten Elbro og beskrevet dels i tidsskriftet 'Mål og Mæle' fra 1992, dels i debatbogen 'Komma - hvornår og hvorfor?' fra 1993 - kan imidlertid på ingen måde kaldes videnskabelig. Den er tværtimod stærkt tendentiøs og uvidenskabelig.

Foreholdt dette har Dansk Sprognævn svaret, at nævnets argumentation for det nye komma omfatter 'overhovedet ikke overvejelser om at det nye komma skulle føre til lettere læselige tekster end det grammatiske komma'.

Da kommaets eneste funktion er at lette læsningen, er det åbenbart, at Dansk Sprognævns anbefaling af det nye komma ikke hviler på et relevant sagligt grundlag.

Dansk Sprognævns svar indeholdt desuden følgende bemærkning: '... det nye komma ligger tæt op ad det norske komma, der har bestået sin prøve'. Som en kommentar til dette vidtløftige udsagn skal her citeres fra en skrivelse fra 1999 modtaget af Norsk Språkråd: 'Nordmenn flest setter nok ikke komma riktig. Mange kan noen av kommareglene, men svært få behersker dem fullt ut. Vi har et visst inntrykk av at folk flest oppfatter vårt komma som et pausekomma. Mange setter komma etter for eksempel infinitivsuttrykk som begynner med for å og ved å. Derimot mangler komma ofte etter relative leddsetninger'. (I Norge blev det grammatiske komma afløst af det nye komma i 1907!)

Det nye komma vil tydeligvis føre til et permanent kommakaos, som vil besværliggøre læsning. Dette bekræftes også af, at Dansk Sprognævn selv på sin svarskrivelses første side har lavet seks kommafejl med det nye komma.

Gode læsere læser oftest hen over kommaerne og kan derfor i nogen grad være ligeglade med, hvilken kommatering der anvendes. For Danmarks omkring 700.000 svage læsere er det derimod vigtigt, at det grammatiske komma bevares. Dette må Dansk Sprognævns formand være enig i, idet han i Politiken i 1995 skriver: 'Det er sandsynligvis rigtigt, at vanskelige tekster er lettere at læse, hvis de er forsynet med relativt mange kommaer... Og dermed er det sikkert også rigtigt, at usikre og langsomme læsere har lettere ved at forstå tekster med kortere afstand mellem tegnene'. Med nyt komma reduceres antallet af kommaer med cirka 50 procent.

Derfor opfordres kulturministeren til at anmode Dansk Sprognævn om at trække sin anbefaling af det nye komma tilbage, fordi:

nævnets anbefaling er ulovlig,

anbefalingen ikke hviler på et relevant sagligt grundlag,

anbefalingen ikke tager hensyn til Danmarks 700.000 svage læsere.

John Brogård

Brønshøj