Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Deja-vu
Medieforsker Kirsten Drotner fortæller, at antallet af avislæsende børn og unge er skrumpet med næsten 30 procent på bare et årti. Folkebibliotekerne rapporterer om en næsten lige så markant nedgang i antallet af bogudlån. P3's chef kundgør, at hans kanal i fremtiden skal sigte mere målrettet på de unge lyttere. Derfor skal det journalistiske stof reduceres til fordel for flere ring ind-programmer og endnu mere tæppebankermusik.
Midt i alt det sidder skolens folk så og snakker alvorligt om, hvordan seminarierne kan uddanne bedre læsepædagoger, så skolen engang i næste årtusind kan give en læseundervisning på højde med Finlands, og bedre edb-pædagoger, der behersker informationsteknologien som en del af den daglige undervisning. Det er ren deja-vu.
Da jeres hengivne aflagde lærereksamen i skønskrift med elastikpen og blæk, var det omgivende samfund gået over til kuglepen og forskellige typer formskrift eller til skrivemaskine. Mens vi stod i seminariets fyrrum og beviste tesen om, at kun ét er værre end en violinspillende seminarist: to, der spiller sammen, havde vore fremtidige elever allerede erobret el-guitaren og syntheziseren.
Nu zappes og skøjtes der på kanaler og net, mens seminarierne og skolerne prøver at finde ud af, hvorfra de skal få lidt hardware. I mistrøstige stunder spørger de måske sig selv, hvorfor de skal deltage i et kapløb, som på forhånd er tabt. Her kan min uddannelse for en gangs skyld hjælpe. Vi læste Ibsens 'Brand'. Den slutter med:
Sjæl, vær trofast til det sidste!
Sejrens sejr er alt at miste.
Tabets alt din vinding skabte;
evigt ejes kun det tabte.
Charivari
