Justitsministeriet har med justitsminister Frank Jensens ord udsendt en 'pædagogisk forståelig vejledning' i, hvad offentligheden har adgang til i personalemapper, men desværre har vejledningen nogle mangler.

I det mindste et par punkter er udtryk for en politisk fortolkning, der ikke holder til en juridisk vurdering.

Vejledningen er sidste udspil fra Justitsministeriet på denne side af sommerferien, og der kommer derfor til at gå et stykke tid, før alle tvivlsspørgsmål er ryddet af vejen. Tidligst til efteråret - når en endnu ikke nedsat arbejdsgruppe har tygget lov om offentlighed i forvaltningen grundigt igennem - vil politikerne kunne tage stilling til, om reglerne for offentlighedens adgang til personaleoplysninger skal ændres.

Den pædagogiske vejledning er udformet som en liste med 26 punkter. Hvert af dem er forsynet med et ja eller et nej, der fortæller om der er aktindsigt i det emne, som punktet omhandler.

Ud for punkterne personaleudviklingssamtaler og personalebedømmelser står der nej. Det på trods af, at ministeriet i et skriftligt svar til et folketingsmedlem, Anne Baastrup (Socialistisk Folkeparti), og i kommissoriet for den arbejdsgruppe, der skal kigge på offentlighedsloven, har tilkendegivet, at reglerne er uafklarede netop på disse to felter.

Den arbejdsgruppe, som Justitsministeriet er ved at nedsætte, får til opgave at beskrive gældende ret vedrørende aktindsigt i personalesager. Den skal endvidere vurdere, om der er behov for lovændringer og eventuelt komme med et udkast til dem. Desuden har den fået tilladelse til at vurdere, hvordan personaleoplysninger skal journaliseres, og under hvilke omstændigheder oplysninger skal kasseres.

Indtil arbejdsgruppen har udtalt sig, hvilket formentlig vil ske i løbet af efteråret, vil Frank Jensen ikke blande sig i debatten om adgang til personalesager, og han ønsker derfor ikke at lade sig interviewe. Han har dog gjort et par undtagelser i et læserbrev i Aalborg Stiftstidende og i en radioudsendelse fra Nordjyllands Radio og DR P 1.

I udsendelsen sagde han blandt andet:

- I betragtning af, at loven om offentlighed i forvaltningen har eksisteret siden 1970, er det beklageligt, at nogle myndigheder er så tvivlrådige over for, hvordan man skal praktisere den. Derfor er det vigtigt, at der bliver sat fælles mål for, hvordan den administreres. Når det gælder personalesager, er der et behov for ordentlig beskyttelse af de offentligt ansatte, men der ligger også en beskyttelse i, at der er aktindsigt i visse ting. Hvis en overordnet forsøger at presse en medarbejder til at begå magtmisbrug eller lovbrud, så er det en beskyttelse, at der er aktindsigt. Derfor skal der foretages en grundig vurdering, før loven eventuelt ændres. Der er under ingen omstændigheder brug for hovsa-løsninger. Åbenhed er udtryk for et grundlæggende princip i det danske samfund, og offentlighedsloven kommet for at blive.