Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det var en speciel stilhed, der bredte sig på Snedsted Skole, da vi fik meddelelse om, at nu var Egon Lindegaard ikke mere. Vel vidste vi, at han ikke var rask, men at hans otium skulle blive så kort, havde ingen ventet. Lindegaard, som vi alle kaldte ham, blev kun 62 år.
Lindegaard kom til Snedsted Skole i 1973. Hans første virke var ved Stagstrup Skole, og Stagstrup sogn var og blev hans lokalområde, men kolleger, der har været en del år på skolen, føler, at Lindegaard altid har været en del af Snedsted Skole.
Det var meget betegnende for ham, at når klokken ringede til time, så kunne vi se en flok små elever ved døren ved lærerværelset. De bad om lov til at bære hans taske eller holde ham i hånden på vej hjem i klassen, hvor de boede.
Han var meget engageret i sine elevers ve og vel. Han gav dem mange gode timer og spændende oplevelser i deres skoleforløb. Han havde tid, og han tog sig tid til at lytte til børnenes oplevelser, og samtidig var han en glimrende fortæller, der fangede børnene, enten det drejede sig om bibelhistorie, vikingerne eller menneskelige livsvilkår globalt, når der stod geografi på timeplanen.
Da Lindegaard kom til den større skole, tog han straks udfordringerne op. Han ville også være mellem de unge i de ældre klasser, og det blev til adskillige hold, han eksaminerede til afgangsprøve i tysk efter 9. og 10. klasse.
Vi er mange, som stadig savner Lindegaard ved den daglige morgensang. Hans kraftige stemme kunne altid høres. Han sang med glæde, og glæden smittede.
Som kollega vil Lindegaard huskes for sine klare holdninger til livets og hverdagens mange spørgsmål, hvor han altid fokuserede på tilværelsens positive sider. Havde en kollega brug for en hjælpende hånd - i eller uden for skolen - så gik man aldrig forgæves til Lindegaard, der altid var aktiv og imødekommende.
Hjemmet sammen med Lillian og børnene Lone og Vagn og svigerbørn og børnebørn, det var hans lille kongerige, som han værnede om, og som var det bedste, han havde.
Ved Lindegaards død samler mange elever og kolleger tankerne i et Æret være Egon Lindegaards minde!
Elever og kolleger
Snedsted Skole
