'Det er da indlysende, at børn i andre lande, der har omgåedes slanger og krokodiller og har været henvist til sig selv, har haft et hemmeligt og farligt liv, møder læsning og regning og alskens lærdom med en utrolig appetit!

At falde ned fra et træ giver selvtillid, og en våd sok i en forbudt mose fremmer stoltheden. At brase gennem tynd is er lærerigt, at fare vild giver nyttig erfaring - og lyst til at lære at finde vej. Gennem sproget, gennem tallene, gennem historien.

Det danske samfund har i sin byplanlægning, sit byggeri, sin økonomi, sin trafik, sin såkaldte pædagogiske omsorg friseret vores små børns verden, så de allesammen møder i skolen med skilning i den forkerte side, imod den naturlige hvirvel, imod alt det, som skulle stritte.

Eller de møder med erfaring fra et institutionelt støjniveau, som gør deres stemmer højlydte og hæse og deres bevægelser akavede og ukontrollerede.

Og nu skal folkeskolen løse problemet. Lærerne skal gøre de elendiggjorte børn til kompetente lønarbejdere eller kreative iværksættere. Lærerne kræver naturligvis flere ressourcer, men de får dem ikke.

De får kun skylden. Skylden for den mangel på nysgerrighed og lærvillighed, som samfundet har berøvet børnene fra de var små.

Først pisser man på børnene - og så bebrejder man dem, at de lugter. Først gør man folkeskolens opgave umulig, og så bebrejder man den, at den ikke løser den,' skriver forfatter Jesper Jensen i Information den 12. maj.