Lommeregner, formelsamling, passer og vinkelmåler lå på gulvet,mens 9.-klasse-afgangseleverne på Skælskør Skole regnede ud, hvad fem salathoveder koster, når ét koster 9,95 kroner, skrev brøken fire femtedele som decimaltal og beregnede arealet af firkant ABCD. Efter en times hjernegymnastik blev opgavearkene samlet sammen, eksamensvagterne delte kladde- og indskrivningspapir rundt, og alle elever bøjede sig ned efter tingene på gulvet.

- Alligevel kom jeg til at sidde og begynde at regne problemregningen ud i hovedet. Nå, det bliver sådan og sådan, Gud, det bliver da svært at regne ud i hovedet, tænkte jeg, inden jeg kom i tanke om, at jeg måtte bruge lommeregner, fortæller Line Skov Olsen fra 9.b på Skælskør Skole.

Hun er en af de omkring 60.000 unge, der i sidste uge blev udsat for et politisk kompromis.

Afgangsprøven i matematik, hvor den skriftlige del rummer en times gammeldags færdighedsregning og tre timers problemløsning, blev opfundet i løbet af to uger i januar i år. Undervisningsminister Ole Vig Jensen havde for længst bekendtgjort, at fra sommeren 1997 var det slut med den selvstændige prøve i færdighedsregning. Eleverne skulle prøves i problemløsning og op til en ny mundtlig matematikprøve, som Danmarks Matematiklærerforening havde efterspurgt i årevis. Men partiet Venstre var imod afskaffelsen af færdighedsprøven, og den 10. januar meddelte partiets uddannelsesordfører Anders Mølgaard pludselig, at Ole Vig havde lovet ham, at eleverne ville få lov til at vælge mellem den nye og den gamle prøve. Der blev protesteret højlydt, ikke blot fra matematiklærerne, men også fra Kommunernes Landsforening, forældre og elevorganisationer. 14 dage senere var forliget født - den mundtlige prøve blev fastholdt og en times færdighedsregning lagt ind i de fire timers skriftlig prøve.

Hanne Hansen og Mette Larsen fra 10. klasse ærgrer sig. Sidste år besluttede flertallet i deres klasse at være forsøgskaniner på den daværende 'nye' prøve, og de to piger, der ikke er stærke regnere, var lykkelige for at slippe for færdighedsregningen og i stedet forsøge sig med mundtlig matematik, der ligner arbejdsformen fra matematiktimerne. Nu forventer de, at færdighedsregningen trækker ned i den samlede skriftlige karakter.

Alligevel erkender eleverne fra Skælskør, at forårets forvirrende meldinger om matematikprøven ikke har forstyrret deres sjælefred efter skoletid:

- Det er bare noget, der skal overstås, siger Line, der som den eneste sad de fire timer ud - for at få opgavesættet med hjem . . .

For klassernes matematiklærer Ane Ditlevsen var det derimod lidt af et chok, da faxen med meldingen om valgfri prøve tikkede ind, mens hun var på kursus i den nye mundtlige prøve.

- Jeg er utrolig glad for, at vi beholdt den mundtlige prøve, så kan vi leve med, at færdighedsregningen også kom ind igen.

Selv om hun er vild med at regne og har matematik som både job og hobby, så har hun intet til overs for færdighedsprøven:

- Den har ingen relevans til nutidens hverdag - engang gravede man grøfter i hånden, det gør man ikke mere! Det er meget vigtigere at lære at forholde sig til, hvad der står på lommeregnerens display. Overslagsregning er vigtig, men det lærer man ikke af færdighedsregning, fastholder Ane Ditlevsen, der hellere vil udnytte sine fire timer om ugen til at gøre eleverne til problemløsere.

Efter kompromiset i januar har hun givet sine elever færdighedsprøver tre-fire gange.

Men det er ikke alle elever, der ønsker færdighedsregningen hen, hvor peberet gror. Martin Thorup Knudsen i 9.b foretrak den første time:

- Så slipper man for at bruge tid på først at skrive med blyant og så skrive ind!

Men Ane Ditlevsen tror, at problemet for de drenge, som ikke bryder sig om at skrive lange mellemregninger og tegne grafer med lineal og passer, forsvinder om nogle år:

- Det er overstået i det øjeblik, vi har computere nok til, at eleverne kan få lov at skrive ind på dem, siger Ane Ditlevsen.

Det er hendes erfaring fra de første forsøg med den mundtlige prøve sidste år, at elevernes regnefærdigheder for alvor bliver tydelige, når de sidder to og to og regner og diskuterer ud fra emner, de selv har været med til at vælge. Varedeklarationen på forskellige morgenmadsprodukter, avisartikler om en ny formel til beregning af en persons overvægt og budgetplanlægning af klassens kanotur er nogle af de emner, 9.-klasserne på Skælskør Skole kan trække ved prøven i slutningen af maj.

Det handler om at lære at forholde sig til de tal, der dukker op i medierne, til hvordan de kan manipuleres med, og om de i det hele taget er relevante.

Det er det, Danmarks Matematiklærerforening gerne vil lære eleverne, og foreningens formand, Lene Christenen, er glad for, at den vinkel også har fundet plads i årets flotte, farvestrålende problemopgavesæt. Det gennemgående tema er fåreavl. På en graf over antallet af moderfår, der er givet tilskud til siden 1983, er intervallet mellem årstallene forskelligt før og efter 1991, og eleverne bliver bedt om at beskrive, hvordan grafen ville ændre sig, hvis aksen blev inddelt ens hele vejen.

- Først når vi får besvarelserne tilbage, kan vi vurdere, om tre timer var tid nok, siger Lene Christensen og nævner en opgave med et vævediagram, som måske kan være svær at forstå, hvis man ikke kender til vævning, og det er præcis den, eleverne fra Skælskør havde størst problemer med. De havde svært ved at overskue de mange tråde, farver og tal.

Færdighedsregningen rummer et par nye elementer, perspektivtegning og isometrisk tegning, og Lene Christensen er spændt på at se, hvordan eleverne klarer spørgsmål 16, 'Skriv en brøk, der er mindre end fire niendedele'. Falder de i fælden og skriver fire tiendedele, som alt for mange 7.- og 8.-klasse-elever gjorde det i Timms-undersøgelsen i 1996?

Jeg er utrolig glad for, at vi beholdt den mundtlige prøve, så kan vi leve med, at færdighedsregningen kom ind igen