I forskellige medier har vi læst bekymrende artikler om børn, der ikke vil i skole. De tal, der kommer frem i den forbindelse, viser, at omkring fem procent eller mindst ét par i hver skoleklasse ikke vil i skole, og i den statistik er fratrukket det lovlige fravær.

Der er mange årsager til, at børn ikke vil i skole, og det viser sig, at problemet er meget komplekst, og at det betyder noget, hvordan man omtaler problemet. Er det for eksempel barnet, der er problemet, eller er det et barn, der har problemer? Og hvor er forskellen på, om skolevægring handler om barnets manglende evne til at opretholde en alderssvarende skolegang, og/eller om skolevægring er et barns forsvar mod oplevet ubehag eller urimelighed?

Bogen er inddelt i ni kapitler, der først beskriver emnets grundbegreber, siden hvad skolevægring er, hvor udbredt fænomenet er, hvad de tidlige tegn er, hvilke årsager der er til skolevægring, og ikke mindst hvad der kan gøres, og hvilke rettigheder barnet har.

Men først og fremmest handler det vel om, at man tager barnets udsagn alvorligt, at man lytter og gør noget ved det. Og så skal vi være bedre til at finde ud af, hvad problemet egentlig er for det enkelte barn, så vi kan gøre noget ved det. Det værste, vi kan gøre, er at bagatellisere problemet, for det kan kun gøre det værre.

I psykologsprog kaldes det også for undgåelsesadfærd, og her er det vigtigt, at vi som voksne ikke ”belønner” barnet med så meget opmærksomhed og hjemmehygge, at vi gør problemet større, fordi barnet kan se en fordel ved at blive hjemme fra skole. Jo længere tid barnet ikke er i skole, des sværere bliver det at få barnet tilbage i skolen igen. Desuden er det ikke altid en løsning at flytte barnet til en anden skole, hvis man ikke har fået analyseret grundigt, hvad årsagerne til problemerne egentlig er. Og her er vi tilbage til den gamle floskel om, at der ikke findes onde børn eller voksne, men at der kun findes onde mønstre, og hvis vi ikke kender de mekanismer, der skaber de mønstre, så vil de blot gentage sig et andet sted.

Der er endnu et opmærksomhedspunkt i bogen, der handler om forældrene og forældrenes egne skoleerfaringer. Jo bedre forældrene er til at tale skolens sprog, des nemmere er det, at skolen lytter. Men det er altså ikke kun børn fra belastede miljøer og resursesvage forældres børn, der ikke trives. Mistrivsel findes også hos højtbegavede børn, der har omsorgsfulde forældre, der lytter og er der for dem. De børn kan også blive usynlige, hvis de passer deres lektier og klarer skolens formelle fagkrav, så man lukker øjnene for deres ensomhed og isolation. Og endelig skal vi huske på, at der også findes velfungerende børn, der kommer fra familier med skilsmisse, psykisk og/eller fysisk sygdom, arbejdsløshed og ingen eller lav uddannelse hos forældrene.

Så konklusionen er, at det ikke altid er nemt at gennemskue, hvad der er årsagerne til skolevægring, og at det derfor kan være svært at finde ud af, hvad der kan og skal gøres ved problemet. Derfor handler det om, at vi har fokus på forebyggelse, og at vi griber ind i et sådant forløb så tidligt som muligt.

Bogen handler kort og godt om børn og unge i alderen 6-16 år. Og bogen henvender sig til alle, der har med børn at gøre – både professionelt og privat. Det er et sammensat problem, der stiller store krav til et godt skole-hjem-samspil.

Formålet med bogen har fra forfatterens side været at give de voksne redskaber og strategier til at få barnet i skole igen. Bogen bør læses på alle seminarier, så de studerende får øje på trivsel som en af de vigtigste årsager til gode kundskaber og færdigheder i skolen.