Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Danske Skoleelever (DSE) kæmper en hård kamp for at bevare den lange skoledag, til trods for at 82 procent af eleverne i den seneste undersøgelse fra følgeforskningen om folkeskolereformen giver udtryk for, at skoledagen er for lang. Spørgsmålet er så, om DSE overhovedet repræsenterer elevernes synspunkter på spørgsmålet? Er det simpelthen, fordi de 82 procent tager fejl? I hvert fald ser det højst mærkværdigt ud!
Hovedargumentet synes at være, at hvis man gør skoledagen kortere, så skærer man netop det væk, der gør skoledagen »federe« - virksomhedsbesøg, bevægelse, faglig fordybelse, åben skole-forløb, lektiecaféer og understøttende undervisning. Altså, hvis man forkorter skoledagen, så skærer man helt automatisk alt det gode væk. Det giver ingen mening. Det forholder sig lige omvendt.
I dag er temmelig meget af den »ufede« undervisning ikke særlig velforberedt og bliver af eleverne opfattet som spild af tid. Lærerne har dårligt tid til at forberede undervisningen, fordi de har for mange timer, som igen i en vis udstrækning kan tilskrives den lange skoledag. Altså kvantitet frem for kvalitet. Sagen er, at den gode, spændende, varierede undervisning er meget sværere og mere kompliceret end det, DSE så i øvrigt kalder røv til bænk-undervisning - det, der efter DSE's mening vil være tilbage, når man forkorter skoledagen. Det er her, kæden hopper af.
Vi ved, at det kræver overskud at tilrettelægge og gennemføre didaktisk gennemtænkte og velforberedte undervisningsforløb. Men overskuddet mangler, og lærerne er alt for ofte tvunget til at gå på kompromis med kvaliteten. I selv samme undersøgelse fra følgeforskningen giver 70 procent af eleverne udtryk for, at undervisningen ikke er spændende. Det er jo lige præcis her, sammenhængen er: Når skoledagen er for lang, og der satses på kvantitet og ikke kvalitet i undervisningen, så opleves skoledagen af eleverne som både for lang og for uspændende.
Til trods for det holder DSE krampagtigt fast i, at den lange skoledag er godt for eleverne - jo længere, jo mere spændende. Det giver overhovedet ingen mening.
Derfor bruger stadig flere kommuner og skoler paragraf 16b for at afkorte skoledagen og højne undervisningens kvalitet. Det er sund fornuft og til gavn for eleverne.
