Dumpekarakter til Løkkes præmiepulje 

Det koster over 100 milliarder kroner at drive Danmarks folkeskoler i tre år. En pulje på en halv milliard til et fagligt løft af de svageste er derfor, hvad man plejer at kalde en dråbe i havet.

Så det koster ikke statsminister Lars Løkke Rasmussen, regeringen eller undervisningsminister Merete Riisager meget at få omtale som de svage elevers redningsmænd på avisernes forsider, og det ville jo være helt fantastisk, hvis de faktisk med en gulerod på en halv milliard kunne få lærere og skoleledere på landets socialt tungeste skoler til at motivere og dygtiggøre eleverne til et højere fagligt niveau.

Men - surprise - så enkelt er det ikke. I 2012 måtte en pinligt berørt undervisningsminister undskylde over for ikke færre end ti ud af 17 skoler, der var blevet hængt ud af Undervisningsministeriet for »vedvarende dårlig kvalitet« på et fejlagtigt eller tvivlsomt grundlag. Og nu fem år senere er Løkke og Riisager under stor bravur trådt lige ned i samme spinatbed.

2012: Så mange fejl indeholdt ministeriets tilsynsliste 

Ikke alene måtte ministeriet meget hurtigt indrømme, at en del af de 120 skoler på listen over de fagligt udfordrede skoler, som kan få del i præmiepuljen, igen var fejlagtigt hængt ud. Men i dette nummer af Folkeskolen viser en aktindsigt i skolernes karakterer og en analyse fra professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh, Aalborg Universitet, at det er held og tilfældighed, som afgør, hvem der får småpengene fra puljen. Præcis som heldet afgør, om du vinder bamsen i en byfesttombola. For som alle, der har deres gang på en skole, ved, så svinger 9.-klassernes karaktergennemsnit ved afgangsprøverne op og ned fra år til år.

Folkeskolen kan også afsløre, at ministeriet ikke havde noget imod at lade en skole blive stående på listen, selv om den var kommet med ved en fejl, fordi specialklasseelevernes karakterer var talt med. Skolen kunne altså uden videre hæve sit karaktergennemsnit og score præmiepuljen næste år, når specialeleverne var trukket ud af ligningen.

Det ser ikke ud til, at formålet er for alvor at give de socialt dårligst stillede elever den bedst mulige undervisning i folkeskolen. Det ligner desværre mere symbolpolitik. Stuurt, stuurt nummer!

Skoleleder: »Det chokerer mig som skatteborger«