Debat

Det, der virker, tæller

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Til Linda Stilling i Folkeskolen nummer 18: Definitioner ændrer sig. Carsten Elbros definition af ordblindhed er hans. I 1952 skrev overlæge G.K. Stürup: Dysleksi, særlig form for Læsevanskeligheder, bruges oftest som Udtryk for en mere rent biologisk betinget »Ordblindhed«.

Definitioner ændres over tid og fra land til land. IDA (The International Dyslexia Association), som Elbro er medlem af, har denne definition: »Dyslexia is a specific learning disability that is neurobiological in origin. It is characterized by difficulties with accurate and/or fluent word recognition and by poor spelling and decoding abilities. These difficulties typically result from a deficit in the phonological component of language that is often unexpected in relation to other cognitive abilities and the provision of effective classroom instruction. Secondary consequences may include problems in reading comprehension and reduced reading experience that can impede growth of vocabulary and background knowledge«. Her udelukkes ikke (som før) muligheden for, at sensoriske problemer kan medføre diagnosen dysleksi.

Vi kommer ikke langt med at diskutere definitioner udarbejdet i samarbejde mellem forskere, undervisere, forældre, politikere og dyslektikere. Det, der tæller, er vel det, der viser sig at virke, uanset om barnet med problemer falder inden for eller uden for definitionen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Siden begyndelsen af 60'erne har jeg arbejdet med elever med læseproblemer. I søgen efter løsningsforslag har jeg set på motorik (McPhillips, 2000), synsproblemer (Bein-Wierzbinski, 2004), auditive vanskeligheder (Bellis, 2002) med flere. Forskere finder, hvad de søger. Alle har ret. Dysleksi rører alle sider af perception. Man må ved test se på alle hjørner - også på, hvad der er arvet.

Som lærere er vi fodret med data og holdninger fra det meget lille felt af udenlandske forskere, som accepteres af Elbro (og Egelund). Danske lærere skal vænne sig til at læse »udenlandsk« og ikke lade sig nøje med »filtrerede« oplysninger.

Jeg er sikker på, at alle danske lærere vil vore elever det bedste. Måske er vor vidvinkel bare ikke den samme.