Den politiske beslutningsproces bliver i stigende grad præget af den såkaldte kontraktpolitik. Politikerne formulerer præcise løfter til vælgerne. Løfterne bliver udmøntet i et detaljeret regeringsgrundlag, og regeringsgrundlaget gennemføres efterfølgende til punkt og prikke.

Selv om det kan virke tillokkende, at politikerne på den måde »holder, hvad de lover«, har kontraktpolitikken alligevel flere alvorlige skavanker.

De politiske programmer og løfter udarbejdes i snævre, lukkede politiske foraer. Programmerne skal nemlig serveres som overraskende offensive udspil. Det giver gennemslag i pressen. Når programmerne først er fremlagt, kan der som regel ikke ændres et komma. Programmet er jo et løfte til vælgerne, og beskyldninger om »løftebrud« er blevet en af de værste beskyldninger, der kan rettes mod en partileder.

Hermed afmonteres væsentlige elementer i den proces, der hidtil har kendetegnet demokratiet i Danmark. Der er ikke længere plads til dialog med politiske med- og modspillere i et forsøg på at skabe den bredest mulige konsensus. Kvalificeret kritik fra mennesker med særlig indsigt på området ignoreres eller afvises, i stedet for at man etablerer en konstruktiv dialog, der kunne have forbedret forslagene.

Vi ved, hvad vi taler om, for den politiske proces omkring ændringerne i folkeskoleloven har i høj grad været styret af principperne i kontraktpolitikken. Resultatet er blandt andet, at der blev gennemført ændringer, som forskningen entydigt viser giver en dårligere skole, og der har ophobet sig ikke ubetydelige frustrationer blandt de lærere, der skal gennemføre ændringerne.

Da jeg i sidste uge advarede om kontraktpolitikkens konsekvenser i forbindelse med de to store oppositionspartiers skatteudspil, opstod der nærmest panik blandt forslagsstillerne. De kastede sig ud i et forsvar af skatteudspillet i stedet for at forholde sig til, om det er klogt her i efteråret at fastlægge en skattepolitik, der i kontraktpolitikkens hellige navn skal gælde frem til 2015. De politisk strategiske grunde er forståelige, men det gør det ikke mere klogt.

Verden forandrer sig hurtigere end nogensinde, derfor vil der være behov for at kunne ændre på noget så vigtigt som skattepolitikken.

Kontraktpolitik er ikke en garanti for kloge politiske beslutninger - måske tværtimod. Lad os få genetableret den demokratiske dialog og lad os få politikere, der har modet og visionerne til at gennemføre de politiske forandringer, der er nødvendige i forhold til at sikre velfærdssamfundet fremover.