På Undervisningsministeriets hjemmeside kan man læse om en konference om medborgerskabsundervisning i folkeskolen. Blandt andet er professor Ove Korsgaard citeret for følgende udsagn: »For den vordende demokrat er det nødvendigt at vide mere om demokratiets grundlæggende principper, eksempelvis om forholdet mellem demokrati og retsstat, menneskerettigheder. Derfor bør medborgerskab indføres som et fag i folkeskolens ældste klasser«.

At elevernes viden er mangelfuld, er jeg ikke uenig i. Men hvorfor ignorerer professoren, at der findes et fag med netop dette indhold? I det nye formål for faget samfundsfag hedder det, at »undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem at deltage kvalificeret i samfundsudviklingen«. Og det er endda nu et krav, at »undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender til og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler«.

Hvis Ove Korsgaard mener, at medborgerskabet er usynligt i folkeskolen, er det altså ikke, fordi der ikke findes et fag, der dækker dette område, men snarere fordi faget ikke fremstår tydeligt nok i skolen. Det er klart, at med to lektioner om ugen i 8. og 9. klasse er det begrænset, hvad man kan nå, og at mange undervisere ikke har faget som linjefag, gør det ikke lettere.

Hvis forståelsen af demokrati og medborgerskab skal styrkes i skolen, skal der timer til fagene, både samfundsfag og historie, og lærerne skal kunne deres fag. Så skal eleverne nok også lægge mærke til dem. For ikke at tale om forskerne.