Debat
En hilsen og en kritisk kommentar
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Vi på Lärarnas Tidning ser Folkeskolen som en inspirationskilde og som en støtte i vores arbejde med at lave et fagblad for lærere i Sverige. Vi er imponerede over jeres kreativitet og over, at I bestandigt kommer med nye ideer. En god indikator for det er, at jeres nyheder har gennemslagskraft i mange andre medier.
Desuden er I lidt frække og vovede indimellem. Hvem kan for eksempel glemme forsiden med de nøgne damer?
Og så undrer vi os også over, hvordan I dog får så mange annoncer?
Hvis jeg skal komme med en lille kritisk kommentar, så er det, at Folkeskolens form føles lidt tung for os her i Sverige. Der er meget tekst, og den er ikke altid let at læse. Men det kan også være det danske sprog, som spiller ind.
Alle organisationsblade lever i et spændingsfelt mellem ejernes ønsker og den journalistiske ambition. Også den opgave klarer Folkeskolen bedre end mange andre. I værner om den journalistiske uafhængighed på en måde, som gør, at både medlemmer og ejere er tilfredse.
Nu har I klaret de første 125 år med bravur, men det kan blive lidt hårdere fremover. Kampen om læsernes opmærksomhed og tid bliver sværere for hvert år, og nye medier rykker rundt på billedet. Men I virker til at trives med udfordringer, og I skal jo have noget at arbejde med i de kommende 125 år.
Held og lykke.