Jeg blev født sidst i 30'erne i en husmandsfamilie midt på Sjælland, hvor kragerne allerede havde vendt. Gik i en toklasset skole med meget inspirerende lærere. De var to. Tog senere præliminæreksamen på et toårigt kursus. Var seks år i flyvevåbnet. Blev midt i 60'erne lærer og er nu pensionist.

Undervejs tog jeg (delvis for egne midler) videreuddannelse i matematik, psykologi og pædagogik.

Nu arbejder jeg med børn og unge, der har problemer med at lære at læse (ordblinde, dyslektikere).

Disse børn kommer fra meget forskellige miljøer. De fleste fra en baggrund, som ligner min egen. Men også en del med akademiske forældre.

Nogle af mine elever medbringer rapporter fra skolepsykologiske rådgivninger eller fra andre offentlige institutioner - for eksempel folkeskoler. Hvad er det dog, der står?

Vi bør som professionelle vælge vort sprog i forhold til målgruppen. Der er forskel på at skrive til en læge og cand.mag. i engelsk eller til en landbrugsmedhjælper uden særlig træning i at læse.

Hvor er vi dårlige til at gøre det godt nok.

Der kan ikke anvendes standardvendinger. Vi må altid tænke på, hvem der skal læse vore formuleringer. Med nedsat tid til at snakke med børnenes forældre er det endnu vigtigere, at vi i de skriftlige udmeldinger tænker på modtagernes forudsætninger. Det halter alt for ofte.