Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Vi er ved at nå et punkt, hvor jeg synes, at Danmarks Lærerforening må gå på banen og forsvare en del af foreningens medlemmer, nemlig skolebibliotekarerne og skolebibliotekskonsulenterne.
I Folkeskolen nummer 17 er der et interview med en stressramt lærer, Lise Clausen. Hun udtaler i artiklen: »Min kollega, der var skolebibliotekar, havde otte undervisningstimer om ugen. Jeg havde tre gange så mange, men vi havde samme forberedelsestid. Dejligt for hende«.
Bertel Haarder kommenterer udtalelsen på følgende måde: »... det er trist at høre din historie. Jeg forstår godt, at det ikke er fair, at du underviser 24 timer om ugen i de store klasser og får nøjagtig den samme forberedelsestid som din kollega, der er skolebibliotekar og derfor kun underviser otte timer om ugen«. Læg mærke til det lille ord »derfor«.
Kære Anders Bondo. Jeg ved naturligvis godt, at du ingen indflydelse har på, hvad der skrives i Folkeskolen, og det skal du heller ikke have.
Men når så store urimeligheder bringes til torvs, så bør DLF aflive dem. Både du og jeg ved jo udmærket godt, at der ikke findes en skolebibliotekar, der underviser otte timer om ugen med fuld forberedelse. Både du og jeg ved jo udmærket godt, at Bertel Haarder åbenbart ikke ved, at timer på skolebiblioteket sammen med elever også er undervisningstimer.
Både du og jeg ved jo godt, at der udføres et stort arbejde på skolebibliotekerne. Men hvor ville det være rart, at det også blev sagt fra centralt hold en gang imellem.
Mens jeg har dig: Der skæres i en del kommuner, specielt de sammenlagte, i øjeblikket aldeles urimeligt i skolebiblioteksvirksomheden. Konsulenter nedlægges, og som et eksempel skæres en skoles skolebibliotekstimer ned fra 12 timer til tre timer om ugen. Hvordan i alverden et skolebibliotek skal fungere under disse forhold, er en gåde. Læs i øvrigt min leder i dette nummer af »Skolebiblioteket« og mit brev til Bartel Haarder.
Jeg ved godt, at du ikke har indflydelse på kommunernes og skolernes afgørelser. Men det sker i de kommuner med lærerkredsenes og tillidsmændenes accept.
Kan der slet ikke gøres noget?
Svar
Jeg tror, at det dummeste, vi kan gøre, er at begynde at strides indbyrdes. »Når krybben er tom, bides hestene«. Jeg synes, vi skal lade være med at leve op til det ordsprog.
Som du skriver, hverken kan eller skal jeg bestemme, hvad Folkeskolen skriver. Jeg synes imidlertid, at det er vigtigt, at bladet skriver om det, der rører sig blandt medlemmerne, hvilket jeg synes, den artikel, som du omtaler, er et godt eksempel på.
I Danmarks Lærerforening har vi, som du ved, i mange år arbejdet for en helt anden arbejdstidsaftale. Det vil jeg ikke gå i detaljer med her. Jeg vil alligevel råde dig til ikke at tillægge undervisningsministerens udtalelser om arbejdstidsaftalen nogen særlig betydning. Bertel Haarder har flere gange udtalt sig på en måde, der ikke tyder på det store kendskab til de faktiske forhold, når det gælder lærernes arbejdstidsaftale.
Anders Bondo Christensen, formand for DLF