»Vi svigter de tykke børn«, skriver Christel Schaldemose i Bagsmækken i Folkeskolen nummer 19 og opfordrer til forebyggende lovgivning. Hvor er det befriende at se en politiker tone rent flag, når det gælder børn og unges sundhed. Jeg er enig i, at der skal drastiske midler til, når et af velfærdssamfundets største problemer er social ulighed i sundheden.

Undersøgelser viser, at velsmagende og sund mad har betydning for børn og unges koncentrationsevne, læringsparathed og trivsel. Gratis skolemad ligger ligefor, da den sociale ulighed i sundheden vil få en hjælpende hånd i den rigtige retning, og betingelserne for at lære bliver bedre.

I årevis har vi hørt den ene politiske hensigtserklæring efter den anden om at fremme sundheden i befolkningen, så livsstilsrelaterede sygdomme kan blive reduceret. Det går bare for langsomt, når det politiske mod og viljen ikke rækker længere end til forældrenes ansvar og den enkeltes frie valg på et oplyst grundlag.

Mange sundhedsprojekter og gode ideer har set lyset i regionerne, kommunerne og staten. Lad dem endelig blive til mere, for forebyggelse skal finde sted på mange niveauer og i forskellige sammenhænge. Men projekterne er oppe mod helt andre stærke kræfter, når familien skal få hverdagen til at fungere. Derfor støtter jeg initiativer, der kan munde ud i gratis skolemad, momsdifferentiering på føde- og drikkevarer, forbud mod tv-reklamer for usunde føde- og drikkevarer rettet mod børn. Her er lovgivning et relevant og kvalificeret medspil i bestræbelserne på at højne folkesundheden, for den kommer ikke af sig selv ved middagsbordene.

For mig er netop børn og unge det eneste råstof, Danmark har. En investering i deres sundhed er guldrandet, den kan kun komme dem selv og samfundet til gode, men det forudsætter mere politisk mod og vilje af Folketinget.