Samfundsfag med noget på hjertet

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'Projekt samfundsfag - teori og metode' er et helt nyt undervisningsmateriale, der for nylig vandt Undervisningsmiddelprisen 2001.

Forfatterne Ane Bonnesen, Malene Dietz og Dorthe Frost fik ved et arrangement på Dansk Skolemuseum overrakt blomster, diplomer og en check på 20.000 kroner.

'Projekt samfundsfag' er beregnet til 9. og 10. klassetrin. Materialet blev i bedømmelsen meget rost for at være ambitiøst uden at blive uoverkommeligt.

Undervisningsministeriet havde modtaget 33 meget forskellige bidrag til konkurrencen. Tre af undervisningsmaterialerne blev præmieret. Jes Fenger fik 5.000 kroner for 'Drivhuseffekt og økologi' til tilvalgsfag på de gymnasiale uddannelser, og Ole Freil, Thomas Kaas, Stine Kock og Kristian Magersholt fik også 5.000 kroner for deres 'InterMat 4 og 5' - et IT-baseret matematiksystem til 4. og 5. klasse.

Undervisningsmiddelprisen uddeles i et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og fagbladene 'Gymnasieskolen' og Folkeskolen.

Læs mere om prisen på www.uvm.dkF