Romeo & Julie The Loyal Shakespeare Company

Henrik Holms Boulevard 49, 2610 Rødovre, telefon 2092 2428.

Af William Shakespeare. Instruktion: Barry McKenna. Medvirkende: Heinrich Christensen, Andreas Bo Pedersen og Jan O. Mogensen.

Aldersgruppe: 13 år og opefter. Varighed: 70 minutter. Pris: 8.750 kroner inklusive moms. Forestillingen er refusionsberettiget.

Othello Teatergruppen Mariehønen

Sct. Anna Gade 77, 3000 Helsingør, telefon 7020 0252.

Af William Shakespeare. Instruktion: Leif Adolfsson. Bearbejdelse: Leif Adolfsson. Scenografi: Günther Rossen. Komponist: Jan Møller. Lysdesign: Jan Njie. Medvirkende: Helene Anja Jensen, Nynne Karen Nørlund, Andreas Dawe, Nina Jeppesen, Bo Carlsson, Erik Viinberg og Peter Westphael.

Aldersgruppe: 14 år og opefter. Varighed: 80 minutter. Pris: 11.250 kroner inklusive moms ved maksimum 150 tilskuere.

Hamlet Det lille Turnéteater

Munkedammen 34, 4320 Lejre, telefon 5944 0066.

Af William Shakespeare. Instruktion: Marc van der Velden. Bearbejdelse: Jesper B. Karlsen. Scenografi: Julie Forchhammer. Musik: Jesper Egelund Pedersen. Skuespillere: Morten Nielsen og Peter Holst. Kontrabassister: Christian Glahn og Jesper Egelund Pedersen. Aldersgruppe: 13 år og opefter. Varighed: 75 minutter. Pris: 7.875 kroner inklusive moms ved maksimum 80 tilskuere.

På Børneteaterfestivalen var både Romeo, Julie, Othello og Hamlet at finde. De var ude at promovere Shakespeare og viste, at han kan endnu. Shakespeares temaer er stadig aktuelle, og mulighederne for at realisere hans stykker er mangfoldige. Derfor var det også tre meget forskellige Shakespeare-forestillinger, man blev præsenteret for.

Brøndby og FCK

'Romeo & Julie'-forestillingen er den mest moderne variation af de tre Shakespeare-opsætninger. Vi bliver konfronteret med en kraftig up to date-version af den til alle tider aktuelle og rørende kærlighedshistorie om Romeo og Julie, der må så meget igennem uden at få hinanden. Scenen er sat til det helt store opgør, nemlig mellem arvefjenderne Brøndby IF og FCK. Romeo, der er Brøndby-fan ind til benet, møder den smukke og fodboldglade Julie til demonstration af den nye Ford Treo. Her dundrer de unge hjerter, skønt deres kærlighed er umulig, for Julie er jo glødende FCK-fan! Kærligheden til foldboldklubben er sat hårdt op mod kærligheden til et andet menneske, en kamp, der for glødende fodboldfans er næsten uovervindelig! Der er kun tre aktører i denne forestilling, så de spiller på skift alle rollerne, der blot er karakteriseret ved et kostume. Det bliver en forrygende og fuldstændig plat forestilling, men med crazy-humoren i højsædet lægger den alle ned. Idéen med Brøndby versus FCK er simpelthen genial (fodboldklubberne varieres dog, alt efter hvor forestillingen spilles!), og tilskuerne bliver supporteres, som synger med på klubbernes slagsange. Her udnyttes teatrets mulighed for levende kommunikation. Der er dog ingen dybere mening at finde, for det er sjov og spas, der er i fokus, men skuespillerne spiller fremragende inden for denne genre. The Loyal Shakespeare Company har lavet en udgave af 'Romeo & Julie', der er helt uden sidestykke, og det er dejligt at se, hvad Shakespeare også kan bruges til. Se den! - hvis du har humoren i kroppen.

Flammen er slukket, rosen er visnet

Således betegner Othello sin kærlighed til Desdemona, da jalousien er ved at få overtaget. Citatet kunne dog lige så vel være et udtryk for publikums følelser over for denne meget kedelige opsætning af 'Othello', som kæmper for at være historien tro. Men forestillingen hænger ikke rigtig sammen, og det er der flere grunde til. De fleste af Mariehønens skuespillere har en underlig statisk spillestil med et minimum af dramatisk udtryk og udvikling i karaktererne. Tilsvarende er scenografien hæslig. Den er symbolsk, men ikke med et ensartet udtryk, så signalerne flagrer rundt på kryds og tværs. Bearbejdelse er mundet ud i en for lang tekst, der i passager er for svær for de 14-15-årige, som teatergruppen også vil have i tale. Dette er dog intet sammenlignet med lyset. Af uforståelige årsager sidder vi i 99 procent af tiden i buldermørke. Men når musikken, der er det eneste dramatiske element i forestillingen, lyder, vågner publikum. Så føler de den smerte, der skal føles, og ser den symbolik, der skal ses. Men musikken er ikke nok til at holde publikum fanget. Instruktøren har simpelthen ikke formået at indfri intentionerne med dette stykke. Den har ikke udtryk, der taler samme sprog, ingen gennemgående stil, men det hænger sammen med, at forestillingen ikke ved, hvad den vil være. Den er hverken en forestilling for unge eller voksne. Hvilket til gengæld ufrivilligt harmonerer med det tema teatergruppen har lagt sig på: at stå i grænselandet mellem det at være barn og det at være voksen. Temaet er en god idé, men det er ikke et tema, der slår igennem i forestillingen. Teatergruppen Mariehønen har spillet stort ud med opsætningen af 'Othello' og kalder selv forestillingen for deres største satsning til dato. Satses skal der en gang imellem, men denne satning -er desværre en af de fejlslagne.

Onkel-far og tante-mor

Hvor det aldrig lykkes Mariehønen at involvere publikum alvorligt i Desdemonas rejse ind i voksenverdenen, står Det lille Turnéteater med sin udgave af 'Hamlet' betydeligt stærkere. De har formået at bevare seriøsiteten i historien og respekten for den oprindelige tekst om den unge prins' hævn over sin faders morder, samtidig med at der leges med humoren og jongleres med ordene. Hvis man ønsker at skildre grænselandet mellem barn og voksen, synes der rigere muligheder i 'Hamlet', der tilmed kan byde på en ung mands forhold til sin stedfar, den første alvorlige kærlighed, sorg, løgne med videre.

Til at formidle teksten er der to skuespillere, to kontrabassister og en god del hittepåsomhed. De to skuespillere spiller alle rollerne på samme måde som i den før omtalte 'Romeo & Julie'. Til hjælp har de et minimum af rekvisitter. Det være sig et par solbriller til at illudere Claudius, et orange klæde til Ofelia, et kranium sat på en kontrabas, og vupti, så har vi Hamlets afdøde far. Midlerne er enkle, men effekten er stor. Kontrabasserne bliver brugt ganske fantasifuldt og indtager en meget central rolle i forestillingen. De bliver brugt til ligtog for Hamlets far og Ofelia, og de er master på et skib, mens de giver lyde fra sig, der associerer til træ, der giver sig, og måger, der skriger. Wauw! Skuespillerne er også imponerende. De er 100 procent den rolle, de skal være, i de cirka 30 sekunder, de skal spille den. De er levende i rollerne, og instruktøren har formået at bruge godt af det skuespillerstof, der er til rådighed.

Det lille Turnéteaters opsætning af 'Hamlet' er intet mindre end en lille perle, og forestillingen er velegnet til unge mennesker, der vil stifte bekendtskab med en af de klassikere, der ikke er til at komme udenom. Men 'Hamlet'-kendere vil også få noget med hjem. Der er nyskrevet, fortalt, spillet og 'fundet på' i en Shakespeare-variation, der er en fryd for øjne og ører. Her kan alle være med, og det er de!

Sine Ingemann