Debat

Læserbreve? Ja tak

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg forstår ikke rigtig de syrlige indlæg mod Folkeskolens flittige læserbrevsskribenter. Jeg som pensionist (nu på sjette år) læser mit gamle fagblads debatsider med stor interesse. Muligvis flytter de mange debatindlæg ikke alverdens hegnspæle, men de beskriver i hvert fald meget af det, der rører sig på landets lærerværelser.

Jeg er ikke enig i Vagn Madsens vedholdende angreb på 'lighedsmageriet', men jeg finder hans synspunkter læseværdige og interessante. Niels Christian Christensens ihærdige forsøg på at afsløre hykleriet i skoledebatten har min fulde sympati, og specielt finder jeg, det er en nydelse at læse Niels Christian Sauers præcise tolkning af dagens folkeskole - set fra katederet.

Altså, kære læserbrevsskribenter: Bliv ved. Jeg tror, at I har mange læsere.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Ernst O. Møller

Virum