Jeg er rystet over at møde tanken om kvalitetsmåling af undervisningen, som den præsenteres af Kommunernes Landsforenings nye mand, cand.scient.pol. Torben Kjærgaard, i interviewet i Folkeskolen nummer 16/17.

Må jeg først indskyde, at også jeg finder det foruroligende, hvis man for læsningens og matematikkens vedkommende kan måle en forringelse af elevernes kunnen, specielt i lyset af den enorme forøgelse af ressourcerne, der har fundet sted, fra jeg begyndte som lærer for et lille halvt hundrede år siden. Jeg er ikke i tvivl om, at den almindelige opfattelse hos dagens lærer er den, at skolen ustandselig er blevet presset af nedskæringer. Ikke desto mindre forholder det sig efter mit bedste skøn sådan, at ressourcerne til folkeskolen per elev siden da er cirka femdoblet.

Jeg er som sagt enig i, at der er al mulig grund til at skærpe interessen for undervisningens resultater, i øvrigt også ud fra et rent fagforeningsmæssigt synspunkt. Men når jeg er rystet, er det over at møde en mand, der synes at forsøge at udtrykke sig i en rationel måleterminologi om skolens måleproblematik uden med et ord at nævne bare det fundamentale problem, der ligger i at udføre sammenlignelige målinger af undervisningens resultater på et elevmateriale - undskyld det teknokratiske udtryk - der rummer store forskelle både individuelt og sociogeografisk.

Det svarer for mig til at ville foretage sammenlignelige målinger af hektarudbyttet mellem forskellige landbrug uden at tage hensyn til forskellene i jordens bonitet. For landbrugets vedkommende eksisterer der dog bonitetsmålinger, hvori man kan tage udgangspunkt, hvis man vil måle effektiviteten af virksomheden. Sådanne 'bonitetsmålinger' eksisterer ikke på folkeskolens elever. Og uden et sådant udgangspunkt vil man ikke desto mindre måle undervisningsudbyttet!

Om sådanne 'bonitetsmålinger' overhovedet kan laves seriøst, og om de i givet fald er ønskelige, er i sig selv et kæmpeproblem. Men uden et sådant grundlag kan man i hvert fald kun forsøge at måle, hvad eleverne kan på et givet tidspunkt. Hvis man tror, at man dermed har målt resultatet af undervisningen, er tankegangen båret af en utilladelig naivitet. En naivitet, der kan blive uhyggelig farlig for skolen, hvis man foretager den kobling til tanken om resultatløn, der for en overfladisk betragtning må ligge snublende nær.

Ib Granerud

forhenværende undervisningsinspektør