Camoufleret under overskriften 'For en fremadrettet EU-debat' giver udenrigsminister Niels Helveg Petersen sin kommentar til noget af Amsterdam-traktatens indhold i Folkeskolen nummer 18.

Udenrigsministeren er en overordentlig officiel person, medlem af Det Radikale Venstre og dertil en meget markant talsmand for at anbefale et ja til Amsterdam-traktaten ved folkeafstemningen den 28. maj.

Han svæver derfor ikke over vandene, han er ikke neutral, han har et politisk standpunkt, han forfægter Meningstilkendegivelser er naturligvis i den skønneste orden, hvis ikke ministerens ord stod alene i et fagblad, hvis læsere har krav på alsidighed særlig i et spørgsmål, som hører til de absolut vigtigste i dette århundrede og vel deler befolkningen midt over.

Hvor er den anden part i denne vigtige sag?

Den part, der vurderer og tolker i nær tilknytning til mængden og udviklingen af bestemmelserne i EU-ret og de seneste 35 års EF/EU-historie, at Amsterdam-traktaten samlet set betyder stadig mere Union og mere suverænitetsafgivelse og en fortløbende afvikling af et Danmark som en nation.

Den part, der i et hyperkort historisk forløb siden 2. oktober 1972 kan konstatere, at omkring 80 procent af Danmarks lovgivning bliver til uden for landet i et samlet EU-regi, udstukket som forordninger og direktiver, der skal implementeres som gældende dansk lov uden mulighed for ændringer af det danske Folketing og befolkning.

Denne proces ændres ikke med Amsterdam-traktaten.

Det er klart, at undertegnede, der i det små, via mit faglige kontingent, er med til at finansiere Folkeskolen, må kræve, at den ansvarlige redaktør lever op til alsidighedsprincippet.

Det må forventes at udløse mistillid, hvis Folkeskolen ikke inden folkeafstemningen den 28. maj giver plads til andre vurderinger og tolkninger af Amsterdam-traktaten fra en person tilsvarende kendt af offentligheden som udenrigsministeren.

Klavs Thygesen

Brøndby

Forkortet af redaktionen