Næste år kan der 'blive udløst en storstilet konflikt inden for folkeskolen', fortalte Ugebrevet Mandag Morgen den 4. maj. 'Artiklen er', skrev den navnløse analytiker, 'først og fremmest baseret på samtaler med en række kilder med detaljeret indsigt i det politiske spil omkring lærernes overenskomst.' Og, blev det forklaret, 'i sagens natur har de fleste kilder medvirket på betingelse af ikke at blive citeret'.

Man kan undre sig over, hvad det er for en farlig natur, der gør, at kilder 'med detaljeret indsigt' ikke tør lægge navn til deres egne vurderinger. Og det er værd at bemærke, at disse formummede mænd har indsigt i 'det politiske spil omkring lærernes overenskomst'. Det er ikke skole, de ved noget om, og det er ikke undervisning og læring, de har forstand på. Men Mandag Morgen opridser alligevel et forløb, 'der kan vise sig at blive afgørende for, om den igangværende skolereform overhovedet kan realiseres'.

Artiklen er uhyggelig læsning. Af to grunde:

For det første fordi de fleste af de opregnede problemer, som læseren er i stand til selv at kontrollere, er nogenlunde korrekt beskrevet.

For det andet fordi Mandag Morgens kilder afslører en total mangel på forståelse for, hvilke konsekvenser deres opfattelser og krav kan få for folkeskolens faktiske muligheder for at gennemføre det, som noget upræcist kaldes 'en forbedring af kvaliteten i folkeskolen'.

Mandag Morgen fortæller om det kolossale økonomiske pres, kommunerne udsættes for. Fordi skolen skal modtage 100.000 flere børn i løbet af fåår, bygninger skal renoveres, der skal købes tidssvarende undervisningsmidler, og lærere skal efteruddannes. Og, konkluderes det så: 'det vil være regeringens og formodentlig også kommunernes opfattelse, at de politiske krav om besparelser kan realiseres samtidig med, at der sker en forbedring af kvaliteten i folkeskolen'.

Her kunne man ønske sig, at Mandag Morgen tog lige så meget fejl, som da ugebrevet tidligere pååret sammenlignede de danske og de hollandske skoleforhold. Men det skrækscenarium - med 'markant forringede arbejdsvilkår' for lærerne - der ridses op, er ikke urealistisk. Det er korrekt, at 'en række af de politiske ledere på det kommunale område efterhånden (har) fået skabt betydelige forventninger til, at der ved den kommende overenskomst vil blive sat hårdt mod hårdt for at fåændret lærernes arbejdstidsaftale'. Og det er rigtigt, at arbejdsgiverne vil 'øge den enkelte lærers undervisningsforpligtelse'.

Det er alt sammen ubehagelig rigtigt.

Men analysen er alligevel ikke mere værd end det hamstrede gær i køleskabet. For det er kun det politiske spil, der beskrives. Man forstår ikke, at folkeskolens kvalitet ikke kan forbedres ved at stille krav om mere undervisning og mindre forberedelse.

Enhver ved, at Folketingets arbejde består af meget mere end møder i salen. Sådan er det med undervisning. Enhver ved, at en lov, der hastes igennem uden ordentlig tid til forberedelse, bliver derefter. Sådan er det med undervisning. Og netop i disse dage burde enhver være blevet klar over, hvor galt det kan gå, hvis man spiller politisk højt spil uden at lytte til, hvordan hverdagens arbejdsliv opleves.

Lærere og skoleledere har stor vilje til at gøre noget ved folkeskolens kvalitet. Arbejdet er godt i gang. Men hvis arbejdsgiverne fører konfrontationspolitik, går det galt. Så bliver der konflikt. Man kan ikke hamstre god undervisning. Og problemerne efter en storkonflikt kan ikke klares ved et hurtigt lovindgreb.

Folkeskolen bliver kun bedre, hvis alle parter går ind i en seriøs, forpligtende dialog.

-th

Man kan ikke hamstre god undervisning