Alt for længe er tyskfaget blevet svækket i folkeskolen, og det skal der gøres noget ved.

Det er udgangspunktet for Tysklærerforeningen for Grundskolen i Danmark, der blev dannet på initiativ af cirka 60 tysklæreres ønske om en forening, der decideret tager sig af tyskfagets interesser. Formanden Peter Bruhn Jepsen er læreruddannet, cand.pæd. i tysk og arbejder til daglig som forstander på Sjælsølund Efterskole.

»Vi er et friskt pust med en forholdsvis ung bestyrelse, som er med på den sproglige trend, der er med tysk i øjeblikket med for eksempel 'So ein Ding' og 'Normalerweize'«, siger han med henvisning til to populære danske tv-programmer.

»Det er den slags, der gør, at man får et andet tysklandsbillede, end man tidligere har haft«, påpeger han. Den nye tysklærerforening mener, at der på nuværende tidspunkt mangler tilbud til tysklærerne, og den vil blandt andet arbejde for mere efteruddannelse. »Som ny tysklærerforening vil vi komme med et fagligt input i form af nogle kurser, som kan være med til at opkvalificere og ajourføre de nuværende tysklærere«, siger han.

Ikke valgmulighed for enhver pris

Tyskfagets interesser er tidligere blevet varetaget af Sproglærerforeningen, men Peter Bruhn Jepsen mener, at den gaber for stort, når den beskæftiger sig med både engelsk, tysk og fransk.

»Jeg synes, at det er for meget at have alle sprogfagene i én forening. Det sker lidt på de enkelte fags bekostning«, forklarer han, men understreger, at han ikke ønsker at føre krig mod Sproglærerforeningen.

Blandt de øvrige mærkesager er indførelse af tysk fra 5. eller 6. klasse og gerne som obligatorisk fag i folkeskolen.

»Det skal ikke være et mantra, at der skal være valgmulighed for enhver pris. Jeg synes, at der kan være for mange valgmuligheder, der forvirrer mere, end de gavner«, siger Peter Bruhn Jepsen og henviser blandt andet til valgmuligheden mellem tysk og fransk.

»Reelt har den betydet, at eleverne som regel må fravælge det ene sprog. Vi mener, at alle elever skal have mulighed for at få alle tre fremmedsprog«, siger han og tilføjer, at det kun er tyskfaget, der skal gøres obligatorisk.

»Jeg vil ikke tryne fransk. Både tysk og fransk skal styrkes. Men jeg mener, at tysk er det naturlige andetsprog i folkeskolen«.

Sproglærerforeningen: Unødvendigt med ny forening

Netop forslaget om at definere tysk som det naturlige andetsprog var til afstemning på Sproglærerforeningens sidste generalforsamling. Her blev det til glæde for Sproglærerforeningens formand Ingrid Stuart stemt ned.

»Personerne bag tysklærerforeningen er utilfredse med Sproglærerforeningens sprogpolitik hvad angår tyskfagets stilling i folkeskolen, og derfor har de forsøgt at presse os til at have en anden sprogpolitik. Da det ikke lykkedes på generalforsamlingen, har de så dannet deres egen forening. Det er jo helt legalt og i orden, men jeg synes ikke, at det er nødvendigt«, siger hun. Selvom de to foreninger på flere områder deler politik, kan Sproglærerforeningen dog ikke nikke genkendende til udgangspunktet for oprettelsen af den nye forening.

»Vi er ikke enige i, at tysk er blevet svækket. Der er i hvert fald ikke noget statistisk, der viser, at timetallet for tysk eller antallet af elever, der indstiller sig til tysk afgangsprøve i folkeskolen, er for nedadgående«, siger hun og påpeger, at det til gengæld længe har været Sproglærerforeningens politik at gøre tyskundervisningen obligatorisk fra 5. eller 6. klasse.

En blåstempling

Danmarks Lærerforening vedtog på sidste hovedstyrelsesmøde at indgå et fagligt samarbejde med den nye tysklærerforening. Peter Bruhn Jepsen glæder sig over afgørelsen, som han ser som en vigtig blåstempling af foreningen.

»Vi er sikre på, at et sådant samarbejde muliggør en styrkelse af faget og en påvirkning af den politiske opfattelse af tyskfagets vigtighed både i folkeskolen og i hele uddannelsesbilledet«, siger han.

Sproglærerforeningens formand står til gengæld uforstående over for det nye samarbejde.

»Denne beslutning er efter min mening ikke gennemtænkt og er, så vidt jeg ved, ikke drøftet med nogen personer uden for deres egen kreds. Slet ikke med personer med en faglig indsigt«, siger hun. Ingrid Stuart mener derimod, at samarbejdet er overflødigt, når Sproglærerforeningen i forvejen varetager tyskfagets interesser.

»For mig at se vil beslutningen samtidig betyde, at en engelsklærerforening, fransk­lærerforening og spansklærerforening også kan melde sig ind. Endvidere kan man forestille sig, at idræt får en underafdeling med speciale i svømning, atletik eller redskabsgymnastik«, siger hun.

DLF: Vi skal ikke stå i vejen

Formand for organisations- og arbejdsmiljøudvalget i Danmarks Lærerforening Per Sand Pedersen kan ikke se problemet i DLF's samarbejde med den nye tysklærerforening.

»Generelt er vi ærgerlige over nedprioriteringen af tyskfaget, så hvis der er nogen, der vil kæmpe for det og sørge for, at problemerne kommer frem i lyset, så skal vi ikke stå i vejen for det«. Han erkender, at Sproglærerforeningens rolle sandsynligvis vil ændre sig med den nye tysklærerforenings tilstedeværelse, blandt andet i forhold til tyskrelaterede henvendelser fra pressen.

»Ved konkrete henvendelser vedrørende tyskfaget i folkeskolen vil vi nok vælge den forening, der har det som kerneområde. Og hvis Undervisningsministeriet vil indføre noget på tyskområdet, vil vi nok også forhøre os hos Tysklærerforeningen«, siger han.

Den udmelding undrer Ingrid Stuart.

»Vi har på intet tidspunkt fået meddelelse om, at Sproglærerforeningens faglige samarbejde med DLF ikke har fungeret tilfredsstillende«, siger formanden, der nu afventer et svar fra Danmarks Lærerforening i forhold til den fremtidige procedure i samarbejdet med Sproglærerforeningen.