Debat

Tak for de ord, Lars Løkke

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Af de emner, statsministeren havde med i sin nytårstale, var hans omtale af folkeskolen noget af det, der var mest konkret. Som indledning til omtalen af skolen sagde Lars Løkke:

»Til jer børn, som ser med her i aften, vil jeg sige, at I kan noget, som I er blandt de bedste til i verden. I er kreative. I er glade for - og gode til - samarbejde. I er glade for jeres skole .«.

Tak for de ord, Lars Løkke. Det er første gang, jeg i denne regerings lange æra kan konstatere, at der kan komme rosende ord om folkeskolen ud af en statsministers mund.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det glæder mig, at statsministeren anerkender, at kreative kompetencer, evnen til samarbejde og glæden ved skolen er væsentligt for børn og unge, der skal klare sig godt i en globaliseret verden. I alt for mange år har det været som at råbe i skoven, når lærere og Lærerforening har søgt at betone disse kompetencer i forhold til den vridemaskine af negativ retorik, denne regering ofte har anvendt om skolen og dens mennesker.

Hvis statsministerens konstatering kan få lov til reelt at være »indgangsbønnen« til det 360-graders-eftersyn, folkeskolen nu skal igennem, kan vi, indtil det modsatte måtte blive bevist, håbe, at akkompagnementet fra regering og embedsmænd i finans- og undervisningsministerierne bliver med fokus på det, vi er gode til, som afsæt for at sætte ind der, hvor der måtte være behov for forbedring.