Ingen ønsker sig vel tilbage til dengang, bedsteborgeres børn sad med flunkende nye bøger i skolen, mens arbejderunger måtte klare sig med en antikvarisk las. Alligevel ser vi nu skoler, der i it-udviklingens højhellige navn lægger pres på hjemmene for at få dem til at give eleverne en bærbar computer med i skole. Skolerne undskylder sig med, at forældre, der ikke har råd, kan henvende sig. Det ændrer ikke på, at disse skoler overtræder loven. Dermed ikke sagt, at eleverne ikke af egen drift kan medbringe deres egne bærbare, hvis skolen finder det formålstjenligt. Men udgangspunktet må og skal være, at de, der ikke gør det, ikke må være ringere stillet i undervisningen af den grund.

Den logiske konsekvens må være at vende problemstillingen om. Sidestil som udgangspunkt computere med lærebøger og følg skolens almindelige praksis: Udlevér en bærbar til hver elev. En del elever vil sikkert foretrække at bruge deres egen, og de kan så takke nej. Hvis computerne som påstået er så billige, så alle har råd, har kommunen vel også?

Et er at give de velstående hjem mulighed for at sige nej tak, noget ganske andet er at presse mindrebemidlede til at bede om hjælp. Skolefolk, der ikke kan få øje på den forskel, trænger til at få pudset brillerne.