Hvorfor overser Folkeskolen en vunden faglig kamp?

Efter en lang periode, hvor lærerne på Frederiksberg har kæmpet for at bedre it-forholdene på skolerne, kom resultatet: Kommunen sætter et stort beløb af til forbedring af skolernes it, og lærerne får udbetalt et beløb som en form for anerkendelse af, at der har været store problemer med at bruge it i undervisningen.

Dette flotte resultat er kommet på grund af lærernes store engagement og kredsstyrelsens insisteren på, at man ikke kan byde lærere og elever at skulle arbejde under disse forhold. Dette kunne være et eksempel til efterfølgelse. Det er vist ikke kun på Frederiksberg, at der er problemer med at få it til at virke ordentligt - samtidig med at lærere ofte bliver beskyldt for ikke at ville bruge it i undervisningen.

Det burde udløse en ordentlig artikel i bladet, hvor man belyste hele forløbet, så andre dele af landet kunne drage fordel af de vundne erfaringer. Vi ved jo, at der er problemer med at få it i skolerne til at virke optimalt, og vi ved, at vi ofte i medierne kan høre/læse, at vi lærere ikke vil bruge det i undervisningen. Så hvorfor i alverden benytter Folkeskolen sig ikke af lejligheden til at bruge dette i en kampagne for lærernes arbejdsforhold? Hvorfor vil Folkeskolen ikke være med til at udbrede, at det faktisk kan betale sig at slås for en sag? I stedet for at sætte en ganske lille notits i bladet, der ikke siger andet, end at lærerne på Frederiksberg får en anerkendelse for de dårlige it-forhold, de har lidt under?

Hvor ville det være rart at se Folkeskolen træde lidt mere ind i den fagpolitiske kamp frem for næsten kun at være formidler af pædagogik.

Svar

Kære Jørgen Thyregod.

Vi er helt enige om, at de problemer, I har været igennem på Frederiksbergs skoler - og de løsninger, som kredsen har forhandlet igennem med kommunen - er vigtige. Derfor har redaktionen også fulgt forløbet tæt. Allerede den 2. marts bragte vi tre nyhedsartikler på folkeskolen.dk. »It-problemer går hårdt ud over lærere og elever på Frederiksberg« hed den første. Den anden nyhed om Frederiksberg samme morgen hed: »Elevrådsformand: It-problemer går hårdt ud over undervisningen«, og ved middagstid hørte vi kommunens version: »Udvalgsformand: It-problemerne skal løses nu«.

Den 30. marts bragte folkeskolen.dk en generel artikel om problemområdet: »Lærere ikke i stand til at følge loven om it i skolen«, og i december fulgte vi så op med en nyhed om resultatet den 7.: »It-problemer gav Frederiksbergs lærere merarbejde«. Og den 14. december sluttede vi af med et perspektiverende interview med kredsformand Ane Søegaard: »På Frederiksberg kan penge fra it-aftale buges på bedre trivsel«.

Alle artikler kan nemt findes på folkeskolen.dk ved for eksempel at skrive »it Frederiksberg« i søgefeltet.

Der kan, som du gør, argumenteres for, at vi også burde have fortalt udførligt om sagen på papir. Mit svar er, at vi har alt for få sider til at kunne trykke alt. Og når der skal prioriteres, så synes jeg, at et forløb om it, som varer flere måneder, egner sig fortrinligt til at blive dækket løbende på vores it-version, folkeskolen.dk

Thorkild Thejsen, chefredaktør