For nogle år siden i 50'erne og 60'erne havde man købstads- og landsbyskoler - a- og b-skoler. Det blev først afskaffet, da man fik taget sig sammen til at bygge centralskolerne, der gav mulighed for, at alle fik adgang til og mulighed for at fortsætte i en eksamensskole. Alle klappede og syntes, at det var en god og retfærdig ordning - men den var jo ingenlunde billig! I nutiden, hvor vi i parentes bemærket har bedre råd end nogensinde før i historien - finanskrisen eller ej - kan samfundet ikke afse penge til en blot nødtørftig vedligeholdelse!

Jeg forstår det ikke. Det kan kun forklares på én måde:

Bare jeg får mit, så kan f..... gerne tage de andres - ingen solidaritet, intet fællesskab - alt er reduceret til nøgen egoisme.

Simpel logik siger, at store skoler med mange »øjne« vil få flest sponsorater - små skoler vil ingen få. Det vil så bevirke, at man laver skolerne for store for at få del i kagen. Pædagogiske hensyn vil ikke blive vægtet - argumentet vil uvægerligt være, at eleverne lærer mest ved at have mange lærere, som mere eller mindre er specialister inden for deres begrænsede felt.

Det sociale - de bløde værdier - vil som vanligt blive overset.

Det er, forbliver og vil altid være en fælles offentlig opgave at sørge for, at de opvoksende bliver bedst muligt oplært og altid har de bedste, mest tidssvarende materialer.

Men ak - alt er ved det gamle - sådan er det, og sådan har det altid været, bortset fra den periode, hvor man bed tænderne sammen og afskaffede landsbyskolen.