Debat

Lønfrustration og OK08

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Arbejdet bærer lønnen i sig selv, lærerjobbet er et kald. Det kan jeg trøste mig med, når jeg ser på min lønseddel, der i indeværende skoleår er skrumpet med lidt over 1.100 kroner per måned. Lønnedgangen skyldes, dels at jeg er blevet »headhuntet« til nyoprettet klasse (uden undervisningstillæg), man manglede nemlig såkaldte kvalificerede undervisere, dels at jeg har valgt (endnu en gang) at dygtiggøre mig i et fag, jeg underviser i, så jeg til fulde kan leve op til undervisningsministerens krav om større faglighed.

For god ordens skyld skal nævnes, at arbejdsgiver og minister betaler for min deltagelse i linjefagsstudiet, og jeg dermed har færre skematimer, men i sidste ende må jeg alligevel bøde (økonomisk) for, at jeg har nogle kvalifikationer, min arbejdsgiver aktuelt har brug for, og at jeg ydermere opkvalificerer mig i arbejdet til gavn for såvel elever som arbejdssted.

Forståelse for problemet har jeg fået fra både skoleledelse og lærerkreds, men overenskomst og regler er fulgt, og det er så det. Se det er surt. Ikke kun for mig, men også for andre i samme absurde situation. Håber, at den kommende overenskomst også vil tage højde for beskrevne lønforhold, så man ikke skal føle sig helt til grin i forhold til ansatte i den private sektor.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler