Hvad er god, gedigen og motiverende undervisning? Vi har i vores folkeskoleideal formuleret det som en undervisning, der er mangfoldig, og som gennem forskellige arbejdsformer skaber rum for fordybelse, eksperimenter, samtale, undren, refleksion og erkendelse. En undervisning, der med udgangspunkt i fagene udvikler elevernes teoretiske, kropslige, praktiske og æstetiske erkendelse.

Idealet er en nærværende og engageret undervisning, som giver mening, og som er et rigtig godt udgangspunkt for, at alle elever bliver udfordret og har mulighed for at udvikle deres fulde potentiale. En fornuftig vekselvirkning mellem teori og praksis, der understøtter mangfoldighed, nysgerrighed og variation, og som bygger på gode relationer mellem lærere og elever samt et stærkt klassefællesskab. En undervisning med gæster, besøg til erhverv og kultur, kreativitet, bevægelse og meget andet.

Men har vi de rette betingelser for at levere den undervisning, som er beskrevet i idealet? Når eleverne efterspørger praksisnær og varieret undervisning, og når vi som lærere efterspørger bedre muligheder og øget professionelt råderum, må vi finde svar i fællesskab og skabe rammer for, at lærerne - med øje for formålet med undervisningen - har frihed til at bruge deres faglighed og professionelle dømmekraft.

Hvis vi skal understøtte det, må vi bruge de begrænsede resurser bedst muligt. Man kunne for eksempel hente resurser til undervisningen ved at afskaffe den »understøttende« undervisning. Det er en kunstig opdeling af undervisningsbegrebet, som i værste fald har understøttet en stereotyp opfattelse af, at såkaldt »almindelig« undervisning er en teoretisk, lidt kedelig størrelse, og så skal det spændende foregå i den »understøttende« undervisning. Intet kunne være mere forkert, jævnfør ovenstående ideal for god og motiverende undervisning.

Vi skal gøre op med den kunstige og forkerte opdeling og bruge resurserne på målrettet at sikre mulighederne for den gode undervisning, som alle parter omkring skolen efterspørger.