Gaver kan være mange ting. Når gaverne om under to måneder ligger klar under juletræet, ved alle, at det langtfra er alle pakker, som vil skabe lige meget eufori hos modtagerne. Man kan godt blive glad over en gave, som nogen har gjort sig stor umage med, også selv om den måske ikke opfylder ens vildeste drømme. Men ellers handler det jo ofte om, hvorvidt gaven repræsenterer noget, man har brug for.

Ministerens gaver til folkeskolen lever desværre ikke op til nogen af kriterierne.

»Understøttende undervisning er en pulje af tid (…) I virkeligheden synes jeg, man skal se den som en gave til, hvordan man kan arbejde bedre med undervisningsdifferentiering«, siger Christine Antorini i et interview inde i bladet.

»Tidspulje til understøttende undervisning er en gave«

Når flere end halvdelen af lærerne i en undersøgelse svarer, at de ikke ved, hvordan den understøttende undervisning praktiseres på deres skole, er det formentlig tegn på, at det disse steder er svært at få øje på indholdet, når gavepapiret er taget af.

Understøttende undervisning blev skabt i løbet af forhandlingerne om folkeskolereformen. Det blev døbt om fra aktivitetstimer til understøttende undervisning for at understrege, at det direkte skulle støtte undervisningen og elevernes læring.

Så langt har ideen flugtet godt med mange lærere og elevers behov.

Men virkeligheden lever ikke op til intentionerne. I for eksempel Frederikshavn Kommune skal pædagogerne stå for mindst tre fjerdedele af den understøttende undervisning.

Antorini forklarer, at det jo er op til den enkelte skoleleder, men at pædagogerne bestemt kan stå for den understøttende undervisning. De har en vigtig faglighed.

Det vil ingen benægte. Men den faglighed at undervise elever 
ligger jo hos dem, der har uddannet sig til lige præcis det. Pædagoger er gode til noget andet.

Ministeren understreger da også, at der er tale om et teamsamarbejde - og at det er læreren, som har ansvaret for, at den understøttende undervisning lever op til de nye Fælles Mål.

Men hvis læreren skal stå på mål for det, kræver det som minimum, at »teamsamarbejdet« kan planlægges sammen. Og det kniber det med mange steder. Ministeren kalder den understøttende undervisning, at politikerne »giver en pulje af tid«. Lige det udtryk gnider salt i det sår, der handler om mangel på tid.

Så når den understøttende undervisning pakkes ud, ligger der alt for ofte en udvidet fritidsordning kombineret med en dårlig lærersamvittighed i pakken. Det fører ikke til jubel hos hverken elever, forældre, pædagoger eller lærere.

Men så det med, at man kan blive glad for en gave, fordi nogen har gjort sig umage med den?

Tja, bum, bum, som en radikal politiker engang sagde.

Det er da sandsynligt, at politikerne faktisk har gjort sig umage. Men at tro, at man kan sidde på Christiansborg og opfinde verden uden at tale med dem, der skal leve i den - og tage sig tid til at finde ud af, hvordan det hele skal indrettes - vidner ikke om giverglæde, kun om arrogance over for landets folkeskole.