I øjeblikket sidder 27 arbejdsgrupper og diskuterer revisionen af Fælles Mål og trinmål i folkeskolen. Engageret og kyndigt uden tvivl. Men hvad bliver resultatet?

Der er mindst to grundlæggende problemer: Nye mål fører ikke i sig selv til forandringer. Som mange af os har måttet erkende, er det ikke nok, at vi sætter os det mål at tabe fem kilo eller holde op med at ryge. Det får ikke miraklet til at ske. At sætte mål er ikke den sværeste kunst. Kunsten er at nå dem.

Det er fristende at tage de brede formuleringer i Fælles Mål, forenkle dem og få styr på dem. Så vil alle lærere, elever, forældre og politikere nemt kunne se, hvad eleverne skal lære. Og så er den ged barberet! Det er forsøgt før - og vil sikkert blive det igen.

Fælles Mål skal forenkles

Men det er altså vejen mod målet, som er svær. Det viser al erfaring. En evaluering fra 2006 af en tidligere udgave af Fælles Mål - refereret på folkeskolen.dk - konkluderede dengang, at på de skoler, hvor der var en fælles indsats for at arbejde med målene, fungerede de okay som rettesnor. På andre skoler blev de ikke brugt.

Den erfaring ændrer nyformulerede mål ikke på.

At omsætte mål til konkret undervisning og læring hos eleverne er svært og kræver et kompliceret samspil mellem elever, situationen, faget, en selv og teamet.

Der skal justeres og evalueres undervejs. Det kan arbejdsgrupper ikke skrive sig ud af.

Men når det er sagt, så kan det vel ikke skade at skrive målene om, så de kan »understøtte arbejdet med målstyret undervisning«, som det hedder i opdraget?

Jo, det kan det desværre. For de 27 grupper sidder med en ret umulig opgave med et indbygget dilemma. Enten formulerer de målbare mål, som tester enkle færdigheder. Eller også er i hvert fald dele af de nye mål nødt til stadig at være brede og let højstemte.

Nye Fælles Mål vil styrke dannelsen«

For som alle læsere af dette blad ved, har folkeskolen en vigtig funktion ud over at bibringe eleverne kundskaber:

Skolen skal jo blandt andet »forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre«, som det hedder i folkeskolelovens formålsparagraf.

Det er afgørende vigtigt at holde fast i den type mål, selv om de ikke kan lægges ind i selvscorende digitale test eller hakkes af på en liste. Kommende generationer skal kunne tænke længere og bredere end til økonomien i 2020. Forhåbentlig har alle 27 grupper blik for det. Det bliver spændende at se, hvordan de vil opløse dilemmaet. 
God arbejdslyst.