Forkortelse for »fjæs-til-skærm«. Betegnelse for populær organisationsform i skolens undervisning, kendetegnet ved fastlåsning af elevens opmærksomhed på en 4-15 tommer billedskærm. Variant af »røv-til-bænk«-metoden (se RTB). FTS kan beskrives som individualiseret RTB med nedsat bevægelsesfrihed, reduceret kompleksitet, navnlig i socialt samspil, sanseindtryk og selvstændig tankevirksomhed, samt forhøjet grad af ansvar for egen læring (se AFEL).

FTS spiller en stadig større rolle i skolen i kraft af en populær, men udokumenteret antagelse om, at det relativt konflikt- og støjfrie miljø, som teknisk velfungerende FTS kan generere i en skoleklasse, er udtryk for en effektiv læringssituation. Massive investeringer i FTS gennem tyve år til trods er det imidlertid endnu ikke lykkedes at dokumentere øget læring ved brug af metoden.

Nyere undersøgelser af læringsmiljøet peger på elevernes brug af netbaserede, rekreative aktiviteter, primært i form af sociale medier, spil og film, som hovedforklaring på FTS-metodens popularitet. Hertil kommer et især blandt politikere udbredt ønske om at reducere skolens behov for uddannede lærere gennem øget brug af FTS, navnlig inden for omkostningstung og uddannelseskrævende specialundervisning,

Eksperter gør i stigende grad opmærksom på øgede risici for mistrivsel ved overdreven brug af FTS, typisk i form af fysisk svækkelse, fedme, spilafhængighed og reduceret kontakt med omverdenen. En netop offentliggjort Pisa-rapport om danske elevers brug af it (Meiding, 2011) viser, at danske elever er førende på verdensplan i brug af FTS i skoletiden, men under gennemsnit i mestring af it-færdigheder.