Hermed endnu et svar i min efterhånden lange række af svar i anledning af Karsten Bräuners kampagne (Folkeskolen nummer 18) mod elevplaner.

Jeg har som led i regeringens udfordringsret givet mere end 170 skoler tilladelse til at gennemføre forsøg med elevplaner. Skolerne har fået dispensation, så ikke alle fag skal omtales. Lærerne kan efter en helhedsvurdering af den enkelte elev vurdere, hvad der er væsentligt at omtale i elevplanen. Det kan Karsten Bräuners skole også få lov til, men dem har jeg ikke set en ansøgning fra.

Folketinget har på mit forslag besluttet at samle elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan på 8.-9. klassetrin i én elev- og uddannelsesplan. Lærere og elever behøver kun at forhold sig til ét dokument i stedet for tre.

Danmarks Evalueringsinstituts undersøgelse af skolernes arbejde med elevplaner (offentliggjort i 2008) konkluderede, at lærere, forældre og elever samlet set er særdeles positive over for, at der udarbejdes elevplaner.

Det er den enkelte lærer, der vurderer, hvad der er nødvendigt at skrive i elevplanen. Og det kan for nogle elever godt være »et par linjer om«, hvordan det går i et fag. I andre tilfælde er der måske behov for mere.

Og selvfølgelig skal læreren tage udgangspunkt i trinmålene, når han/hun foretager denne vurdering. Hvad ellers?