Folkeskolens leder:

Status august 2025

Et kvart århundrede.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

15. august 2025

Det kan være svært at se, mens man står lige midt i det. Svært at se, hvor det er, der opstår revner i rutinerne. Om det er betonbureaukratiet, der revner og slipper stråler fra en lysere fremtid ind. Om skolens indhold og hverdag bliver bedre for elever og lærere. Eller om det tværtimod er folkeskolens fundament, der smuldrer. De lange linjer kan først læses, når man kommer tidsmæssigt på afstand.

Her ved skoleårets begyndelse - den 15. august 2025 - er det derfor nemmere at se bagud. Nemmere at se, hvad der holdt. Hvor det nye var godt, og hvor det, man kaldte udvikling, reelt var tilbageskridt.

Et eksempel fra vores egen lille verden illustrerer det meget godt: I 2015 var der stor modstand blandt Danmarks Lærerforenings medlemmer, da Folkeskolen opgav papiret. Men i dag er der ingen, der vil undvære den handy e-skærm, hvor man kan læse Folkeskolens nyheder, artikler og analyser, på samme måde som man læser e-aviserne. I dag er der ingen, der tænker på, at den opdateres via de trådløse netværk, og man undrer sig ikke over inter-aktiviteten. Det er en selvfølgelighed, at læseren kan bidrage og melde tilbage med det samme. Men endnu vigtigere: Ved at se tilbage på det forløbne kvarte århun-drede i og omkring folkeskolen kan vi i dag se, at den skæve udvikling, som tog fart omkring årtusindskiftet, på mange måder blev rettet op i årene efter 2010. Afprofessionaliseringen af lærernes arbejde, den svulmende statskontrol og det kvælende bureaukrati blev bremset. For 17 år siden, da oppositionens nuværende leder, Kristian Jensen, var skatteminister, kritiserede han sin egen regering for at have »sovset den offentlige sektor ind i alt for mange regler«. »Som politikere tror vi, at vi kan beskytte os mod kritik, hvis vi kan pege på en regel og sige: Jamen vi har jo gjort noget. Men i virkeligheden ved vi godt, at det ikke hjælper«, sagde han.

Samme sommer sagde en nytiltrådt forsvarschef, Tim Sloth Jørgensen: »Der er så meget kritik af skolen. Dårlige resultater i Pisa-undersøgelser og så videre, men i hvert fald ud fra et forsvarsmæssigt synspunkt lærer børnene i dag at være selvstændige individer, at diskutere, tage stilling og tænke selv. Og det er det, vi har brug for«.

Her i 2025 kan vi se, at det var i de år, det begyndte at vende. Og kampen fortsætter.

»There is a crack in everything. That's how the light gets in«.

The birds they sang at the break of day. Start again I heard them say. Don't dwell on what has passed away or what is yet to be. The wars they will be fought again. The holy dove be caught again bought and sold and bought again. The dove is never free. Ring the bells that still can ring. Forget your perfect offering. There is a crack in everything. That's how the light gets in. Fra Leonard Cohens »The Future«