Så forlod Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd trepartsforhandlingerne. Der var ingen vej udenom. Skattestoppet vil automatisk øge afstanden mellem den offentlige og den private sektor. Stille og roligt, år efter år efter år, indtil det punkt, hvor det private har overhalingsbanen helt for sig selv, mens det offentlige okser op ad bakke i krybesporet, lastet til bristepunktet og i laveste gear. Hvorfor skulle vi dog støtte Foghs forsøg på at købe sig til »four more years«?

Stod det til hans fløj, skulle skolens arbejde ledes og fordeles efter de klassiske principper for fabriksledelse. Ledelsen skulle have fuld og fri råderet over den enkelte lærers arbejdstid, lærerne skulle udføre deres arbejde i henhold til ledelsens detaljerede instrukser, og deres arbejde skulle underkastes krav om gennemgribende kontrol og dokumentation. Og de lærere, der var bedst til at opfylde ledelsens krav, skulle have mere i løn end de andre.

Står det til lærerne, skal skolens arbejde ledes efter de principper, der gælder for vidensbaseret virksomhed. Lærerne skal have større ansvar og frihed i opgaveløsningen, de skal tænke som selvstændige, samarbejdende entreprenører, finde de bedste løsninger på dagens udfordringer på den brogede virkeligheds betingelser samt ikke spilde tid på unødigt og uproduktivt bureaukrati, dokumentation og kontrol. Og den kollektive lønprofil skal fastholdes til understøttelse af kerneydelsen, korpsånden og den administrative enkelhed.

Lige siden Lotz-udvalget i firserne iværksatte opgøret med professionsstyringen i den offentlige sektor, har de såkaldt borgerlige forberedt sig på det her. Nu skal Haarders »normaliseringsprojekt«, som han påbegyndte i sin første periode som undervisningsminister 1983-93, køres i hus. Det bliver ikke bare en overenskomstforhandling. Det bliver en kulturkamp. Overenskomst 08 bliver en gyser.