»Udvikling af elevernes musiske og kreative egenskaber og færdigheder« var et tema på undervisningsministerens møde på Sorø Akademi i 2005, inspireret af regeringens debatoplæg om verdens bedste folkeskole.

I januar kom folkeskoleforliget, som ikke just understøtter de signaler, og nu er der så kommet en rapport fra Unesco om sammenhængen mellem musisk undervisning og boglig indlæring. Undersøgelsen er ledet af den australske professor Anne Bamford, der for Kunstrådet har set på de kunstneriske fags placering og vægtning i den danske folkeskole.

Anne Bamford siger, at det ikke er obligatoriske test og flere dansktimer, der skal gøre danske skolebørn bedre til at læse, regne og løse fysikopgaver, men flere timer i sang, billedkunst, drama og dans. Hun påpeger, at Unesco i en videnskabelig, verdensomspændende rapport har bevist, at høj kvalitet i kunstneriske fag øger læse- og skrivefærdigheder. På verdensplan satses der på kunstuddannelse, men i Danmark går man den anden vej.

I lande, Danmark gerne vil sammenligne sig med, er musik, billedkunst og drama obligatorisk undervisning i hele skoleforløbet.

Kunstrådets formand Lars Liebst kalder det chokerende læsning og mener, der må stilles større krav til de kreative fag, hvis vi skal fremtidssikre de danske elevers kompetencer. Det er sød musik for de lærere og de faglige foreninger, der kæmper en kamp for udvikling og styrkelse af de omtalte fag. Faglighed findes ikke kun i de såkaldt kompetencegivende fag. Det er på tide at revurdere begrebet »kompetencegivende fag«.

Danmark skal klare sig på kreativitet, omstillingsevne, gåpåmod, ikke-autoritær tilgang til udfordringerne og lyst til at udforske verden. Vores filmindustri, design og kunstneriske udfoldelser generelt er berømt over hele verden. Noget tyder på, at vi har et potentiale, der kan videreudvikles.

Kompetencer som nysgerrighed, vedholdenhed, skærpelse af sanser og oplevelsesevne, indlevelse og udtryksevner kan styrkes ved en målrettet og prioriteret indsats på netop de områder, rapporten omtaler. Paradoksalt, at ordet »udtryksformer« er taget ud i forslaget til formålsparagraf.

Forhåbentlig kan denne »chokerende læsning« skabe fornyelse i debatten og bidrage til et mere nuanceret syn på, hvad der kan være kompetencegivende.

Ændringerne af folkeskoleloven er endnu ikke vedtaget. Udsæt det. Der er kommet nye oplysninger af betydning for verdens bedste folkeskole.