Uge efter uge og år efter år lægger Folkeskolen tålmodigt spalteplads og tryksværte til den Vagn Madsenske strøm af indlæg, der alle sammen, uden undtagelse, indeholder den samme svada: Den udelte skole er fandens opfindelse, lad os komme tilbage til den opdelte fra før oplysningstiden, for da lærte eleverne noget, i hvert fald dem med evner, og så tog selv samme fanden resten. Ordrigdom til trods, så er det samme indhold, og har man læst ét indlæg, så har man stort set læst dem alle. Hvorfor overhovedet reagere?

Jo, for i nummer 16-17 går Vagn Madsen for vidt i sin grænseløse nedrakning. Citat: »Når DLF her på det sidste har været henvist til at tromme medlemmerne på gaden for med bistand af lidt badutspringende markedsgøgl med støj at spærre vejen til den ændring af folkeskolen, som ligger på tegnebrættet ...«. Nu kan man jo ikke forvente, at Madsen flyttede sig fra elfenbenstårnet i Brønderslev, men jeg og de mange kolleger fra min skole, der deltog den 22. marts i Århus, ville alle være med til at markere, at skoleforliget vil føre til en ringere folkeskole. Der var ikke tale om badutspring og gøgl, men kan man ikke ramme bolden, så må man gå efter manden. Nu må det være på tide, at Madsen lægger gåsefjeren væk, for han har tabt den smule kredit, der måtte være tilbage på kontoen.