"Hvis folkeskolen kun var en fabrik, der leverede viden og færdigheder til unge, ville den være let at erstatte med noget andet, hvis den ikke fandtes. Men hvis den havde en mening på den måde, at den hjalp unge til at udvikle sig til ansvarlige og dygtige voksne mennesker, ville den i højere grad blive savnet".

En "nekrologtest" er at spørge, hvad samfundet ville miste, hvis ens organisation ikke længere eksisterede. Her var et bud.

Lars Kolinds bog gør en forskel - ligesom Lars Kolind som leder også har gjort en forskel.

Bogen er til "alle, der kæmper for at gøre deres organisation mere relevant og innovativ". Den bygger på kendte teorier om ledelse, men er i særdeleshed en bog, der tager afsæt i forfatterens egne store og små iagttagelser og erfaringer. Bogen analyserer, hvad der får organisationer til at stivne. Den skitserer en ny "platform", der hviler på fire grundpiller: Mening, partnerskab, samarbejde og lederskab.

I bogen får nogle centrale institutioner en tur i vridemaskinen. Også folkeskolen, som naturligvis vækker særlig interesse.

"Folkeskolen er havnet i en position, hvor den dramatisk har brug for at opfinde sig selv". Den nuværende "mentale model", hvor elever går der, fordi de kan få ny viden og lære boglige færdigheder - og hvor lærerne har en faglig viden om et eller flere fag, som de skal overføre til eleverne inden for klassens ramme - skal ændres. Skolen skal ikke længere tænkes som en "undervisningsfabrik, men som et læringsmiljø", hvor de bløde kompetencer som sociale kompetencer, forandringsparathed og meningskompetencer er vigtige. "En skole, hvor lærerne er hjælpere og coaches, der leder eleverne gennem en læringsproces".

Det er helt rigtigt - om end Lars Kolind måske lidt kategorisk mener, at beskrivelsen af den nye mentale model for folkeskolen "radikalt adskiller sig fra det, der foregår på de fleste danske skoler i dag" - lige bortset fra i Gentofte Kommunes Skub-projekt. Jeg tror faktisk, vi er godt på vej - om end et lurende folkeskoleforlig ikke just befordrer den tænkning!

Men skolen og andre organisationers problem er, at de er fanget i en "dødsspiral", hvor det største problem er "at overbevise de respektive ledelser om at træde et skridt tilbage og se kritisk på de mentale modeller, der er bygget op igennem mange år".

Folkeskolen fylder naturligvis kun en lille del af bogen, men Lars Kolinds analyse og holdninger hertil afspejler tydeligt hans syn på ledelse, som han med stor succes praktiserede på Oticon frem til 1998.

En ledelse, der bygger på medarbejdere, der selv tænker over, hvad de gør, og som får ansvar - som bygger på partnerskab mellem ledelse og medarbejdere og ikke på magt og frygt. Og så et værdibaseret lederskab, der skaber forandring.

Man bliver løftet og glad ved at læse bogen. Og man bliver inspireret - og provokeret. Man får også bekræftet egne synspunkter, som her bliver sat ind i en større visionær sammenhæng.

Erhvervsvirksomheder og offentlige virksomheder er forskellige - og forfatteren er jo klart erhvervsmand - men grundlæggende er ledelse jo ledelse, uanset om det er en privat eller offentlig virksomhed.

Kolinds kur er derfor bestemt også en kur for ledelserne i folkeskolen.