Anmeldelse

Os og kristendom 6

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er gode emner, der arbejdes med i bogen til 6. klasse, emner, som med lidt snilde kan gøres meget aktuelle. Mødet mellem forskellige religioner og kulturer er for alvor kommet på dagsordenen både i vore medier og i vore undervisningsmaterialer. Derfor er det også godt, at der indledes med et stort afsnit om kristendom og islam og fortsættes med nogle etik-afsnit om lykke og lidelse, hvor der blandt andet arbejdes med "Jobs bog" - som der kan knyttes bemærkninger til i forhold til spillefilmen "Adams æbler". Så er der en solid gennemgang af Martin Luther og reformationen - her i renæssanceåret! - og sluttes af med en sammenligning mellem kristendom og jødedom - samt lidt symboldidaktisk om ormen og dragen.

Det "miljø", som kristendomsundervisningen skal udfolde sig i, skal være medbestemmende for, hvilket materiale man investerer i. Og selvom jeg personligt ikke er enig i det fagsyn, som denne bogserie repræsenterer, kan jeg se mange gode intentioner for god kristendomskundskabsundervisning, som kræver børn og unge, der er vant til at kunne sidde stille og lytte, mens den voksne taler. Billedmaterialet er fornyet i forhold til førsteudgaven, og lærervejledningen giver den ikke-linjefagsuddannede lærer hjælp og støtte til solid faglig gennemgang og samtale.