Jeg har læst artiklen »Han udfordrer Lærerforeningen« i Folkeskolen nummer 17. Der er noget i den artikel, som kan gøre mig en lille smule harm. Det er da godt, at vi har folk, som ikke er læreruddannede, i folkeskolen, hvis de har nogle nyttige kvalifikationer. Det er for mig meget underligt, at man kan blive forundret/harm som Øjvind Hessel-ager over ting, som er totalt indlysende.

Skolerne/forældrene forventer lærere i folkeskolen, så simpelt er det. Lige meget hvad ens arbejde før i tiden har været, kan man altså ikke forvente, at man har særstatus på kommende arbejdspladser. Hvis det er så urimeligt, det Øjvind Hesselager er udsat for, hvorfor er han så i folkeskolen?

Kunne det være, fordi der er stor arbejdsløshed blandt akademikere? Han siger samtidig, at han overhovedet ikke overvejer at tage en merituddannelse, da han finder sine egne kvalifikationer bedre. Et stort klap skal lyde herfra for, at man kan rose sig selv så meget på så kort tid. Den bedste linje i artiklen er dog stadig »og mit medfødte pædagogiske talent«. Tænk hvis vi alle kunne agere som ham, så kunne man springe meget over eller helt vælge det fra, fordi man har et medfødt talent. Igen kæmpe klap. Hvis man ikke finder sin arbejdsplads god/behagelig, eller hvis der er andet, som er utilstrækkeligt, må man forlade stedet eller erhvervet. Måske skulle han overveje, om hans medfødte talent og flotte livsforløb ikke kunne gøre gavn andre steder?