Stress, arbejdsafhængighed, arbejdsnarkomani, uklare krav, negativ respons, usikkerhed, mistillid, manglende respekt og kampen med samvittigheden er alt sammen begreber, der i øjeblikket fylder ikke blot i den psykiske rådgivning i Danmarks Lærerforening, i Folkeskolens spalter og i pressen generelt, men i langt højere grad i den enkelte lærers bevidsthed. Mange læreres oplevelser og daglige pres når aldrig til spalterne eller opmærksomhed hos andre end dem selv. Mange andre faggrupper oplever også et stort pres i arbejdslivet. Det underbygges i Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråds (FTF) undersøgelse »FTFernes arbejde er udfordrende, men det slider på sjælen« fra 2001, men den viser også, at netop lærerne er særligt udsatte. Arbejdsmiljøundersøgelsen i Viborgegnens Lærerforening peger også på et stort arbejdspres, og den nyligt gennemførte Casa-undersøgelse i Lyngby-Taarbæk Kommune viser, at tre ud af fire lærere har prøvet at gå syge på arbejde. Der kan læses meget om problemstillingen og forslag til måder at forbedre arbejdsmiljøet på under »Tager arbejdet magten?« på www.dlf.org.

Der er stor forskel på læreres sygefravær fra landsdel til landsdel og fra skole til skole, og der er mange udefrakommende faktorer, der spiller ind.

Nu har undervisningsministeren sendt et brev til alle landets kommuner, hvor han opfordrer dem til i samarbejde med skolerne at arbejde for at mindske lærernes sygefravær.

Hele samfundet bør interessere sig for sygefravær på landets arbejdspladser ud fra såvel en produktivitetsvinkel som almenmenneskelig omsorg. Undervisningsministeren har sikkert begge dele med i sit initiativ, men netop for lærere med ansvar for børns undervisning er et sygefravær, der skyldes et stressende arbejdsmiljø, særligt alvorligt. Sygdom rammer i flæng, og den lærer, der må kæmpe med et dårligt helbred, må ikke belastes yderligere ved et særligt fokus på sygefraværsstatistikken. Der skal også være rummelighed i forhold til de ansatte, men alle de steder, der kan sættes ind for at mindske presset på den enkelte, kan kun hilses velkommen.

Folkeskolens lærere har brug for opbakning til den store opgave, det er at undervise i en skole, der afkræves løsninger på alle samfundets problemer. Den ansvarlighed, der udvises, står i skærende kontrast til omtalen af skolen og skolens resultater.

Hvis undervisningsministeren vil hjælpe processen med at nedbringe læreres sygefravær, vil det være oplagt at arbejde for at inddrage og respektere læreres professionalisme, at omtale lærerarbejdet med respekt og at understøtte lederne i at give de ansatte alibi til at holde inde, når engagement og samvittighed får overtaget.

Det er alt for omkostningsfuldt at lade energien brænde ud, og det rammer ikke bare den syge.

Astrid Schjødt Pedersen er formand for DLFs organisationsudvalg