Sidste sommer afsluttede jeg sammen med 25 andre et toårigt videreuddannelsesforløb. Det var en dejlig fornemmelse at have nået målet og kunne se resultatet af indsatsen. Vi var 26, der begyndte på uddannelsen, og 26 tog den afsluttende eksamen en helt usædvanlig gennemførelsesprocent i forhold til tilsvarende uddannelser. Hemmeligheden ligger i et gennemtænkt læringsmiljø.

»Hvornår skal vi få tid til det faglige? Nu går de i 8. klasse, og vi har arbejdet med det sociale hele tiden, men det virker åbenbart ikke. Er det ikke noget, de skulle kunne, inden de kommer i skole?«

Denne udtalelse fra en lærer er symptomatisk for den slagmark, politikerne med »folkestemningen« i ryggen har ladet lærerne kæmpe sig til blods på i lang tid. Lærerne ved, at eleverne lærer bedre, når det sociale fællesskab i klassen fungerer, men de får dårlig opbakning til dette arbejde. Når de forsøger, er der nemlig dømt rundkreds, og det kan regeringen ikke lide. Som citatet understreger, bruger lærerne i stedet en masse energi, når det sociale ikke fungerer, for det bliver de nemlig nødt til. Resultat: Frustrationer hos lærere, elever og forældre. Hvor længe endnu skal skoledebatten og de politiske initiativer tage udgangspunkt i en ufrugtbar adskillelse mellem det faglige og det sociale? Vi fortjener bedre.

Fra min personlige erfaringsverden ser de faktorer, der medvirkede til den høje gennemførelsesprocent på min egen uddannelse, således ud:

Fra starten lagde underviserne ud med at skabe rammer, som øgede det sociale kit mellem kursisterne. Vi blev nødvendige for hinanden for at kunne klare de faglige udfordringer.

Det betød, at vi var opmærksomme på, om alle var med og deltog. Opgaverne skulle ofte løses i samarbejde. Vi stillede krav til hinanden, og der blev skabt en spiral af forventninger, krav og støtte undervejs, som øgede det faglige niveau.

En del af uddannelsen blev gennemført på internater, der gav mulighed for fordybelse og forpligtelse gennem et længere forløb. Vi kom til at kende hinanden og kunne dermed trække på hinandens stærke sider og forskellige viden undervejs.

I mit arbejde med skoler om konflikthåndtering og sociale handleplaner har jeg savnet dansk forskning, som kunne hjælpe den citerede lærer og hans kolleger. I 1999 udgav National Center for Children in Poverty i USA resultaterne af en undersøgelse, der fastslår, at skoler, der systematisk og konsekvent arbejder med at udvikle børns sociale og emotionelle kompetencer, opnår:

Mere tid til det faglige arbejde

Bedre faglige resultater

Færre aggressioner

Mindre pjækkeri.

Hvornår får vi en dansk forskning i disse sammenhænge? Inden jagten på bestemte testresultater helt kasserer bevaringsværdige traditioner fra den danske skoleverden, er dette måske et par undersøgelser værd: Hvad virker, og hvad virker ikke af det, lærerne gør i forhold til det sociale fællesskab? Hvilke sociale faktorer medvirker til at opbygge et velfungerende læringsmiljø, som kan påvirke de faglige resultater positivt? Lad os få testet det.

Mens vi venter, kan man bede testfolket lægge mærke til succeshistorier, der kan aflæses på virksomheders bundlinje. For nylig udtalte Microsoft, at firmaet gerne ville have Go Danish-strategien udbredt til alle dele af den globaliserede virksomhed. Go Danish betyder i Microsoft-sprog, at danske medarbejdere skaber bedre og mere kreative resultater, fordi de er gode til at samarbejde om at finde nye løsninger, og fordi der er kort afstand mellem medarbejdere og ledelse samt en uformel stemning og en ikke-autoritær ledelsesstil. Det går simpelthen nemmere og hurtigere at blive kreative sammen. Lad også skolen få lov til at Go Danish!

Lotte Christy er projektleder i Det Kriminalpræventive Råd og underviser ved Center for Konfliktløsning