'Folkeskolen er godt på vej, og jeg kan byde på arbejdsro de næste to år. Til gengæld forventer jeg, at lærerne og kommunerne gør en ekstra indsats i forhold til nogle såkaldte fokuspunkter'.

Undervisningsministeren, 1997

'Udgiftspresset på folkeskolen bliver kolossalt i de kommende år. Det er en kæmpe burger at bide over, det kan vi slet ikke. Vi må tage den i små, målrettede bidder, ellers bliver den offentlige debat også håbløs. Jeg ser derfor positivt på ministerens udspil. Jeg ser det som en begyndende erkendelse af, at det hele ikke kan komme på én gang'.

KL-direktøren, 1997

'Projektet kan blive en hjælpende hånd til lærerne, men det rækker ikke til et mærkbart løft i folkeskolen. De otte fokuspunkter kan sætte skub i udviklingen, men hvis vi for alvor ønsker et kvalitetsløft, skal der mere til'.

DLF-formanden, 1997

Sådan lød meldingerne for tre år siden fra undervisningsminister Ole Vig Jensen, Kommunernes Landsforenings direktør Peter Gorm Hansen, og DLF's formand Anni Herfort, da 'Folkeskolen år 2000' blev præsenteret.

I fredags kom den første evalueringsrapport. Den viser, at de fleste kommuner er godt i gang, selv om ikke alle har taget en lige stor bid.

Det kan ikke undre, at fokuspunkt 5 om skolestart og fokuspunkt 4 om undervisningsmidler og skolebygninger har topprioritet. Man har været tvunget til at forholde sig aktivt til problemerne med læseundervisningen og med urolige børn på de yngste klassetrin. På samme måde gør 1993-lovens krav om indholdsændringer det nødvendigt, at kommunerne bevilger penge til tidssvarende undervisningsmidler. Og cocktailen med årtiers manglende vedligeholdelse af skoler og eksplosionen i elevtallet kunne ikke gemmes. Derfor er det glædeligt, at kommuner og DLF's lokale kredse mener, at man tager godt fat langt de fleste steder.

Men evalueringsrapporten peger også på problemer, og nogle af tallene virker direkte mystiske.

I første sætning i skolelovens første paragraf står der, at folkeskolens arbejde skal ske 'i samarbejde med forældrene', derfor virker det underligt, at mere end hver anden kommune har givet fokuspunktet om forældre og skole 'ingen eller lav prioritering'. Og det er foruroligende, at hver femte kommune ikke har nogen samlet prioritering af arbejdet med F2000. Det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for folkeskolen, og man kan ikke sikre fælles udvikling af kvaliteten ved at overlade prioriteringen til de enkelte skoler.

Det er også værd at notere, at det er de små kommuner, der har de største problemer med at løfte opgaven.

Og så det mystiske:

Det virker lidt mærkeligt, at 62 procent af kommunerne mener, at lærerne har været med til at udarbejde handleplaner, når kun 47 procent af lokalkredsene mener det. Og det er højst mystisk, at 60 procent af kommunerne siger, at de har arbejdet sammen med kredsen, når kun 50 procent af kredsene mener, at de har arbejdet sammen med kommunen.

Nogle kommuner fortæller altså, at de har arbejdet sammen med kredse, som fortæller, at de ikke aner, at de har deltaget i samarbejdet!

Hvad kan man bruge rapportens tal til, hvis der er sat for mange 'taktiske' kryds på spørgeskemaerne?

De næste F2000-evalueringer går heldigvis tættere på hverdagen, dem bliver det for alvor interessant at studere.

-th

Nogle kommuner har arbejdet sammen med kredse, som ikke aner, at de har deltaget i samarbejdet