Ærede forkvinde! I har gjort et stort arbejde. Tak for det.

Men den utrolige beskæring af min forberedelsestid - fra 600 til 400 timer - kan jeg ikke leve med. Det er et forbløffende dårligt resultat af forhandlingerne - og det er en utrolig frækhed over for mit arbejde hidindtil.

Tre undervisningstimer om dagen, fem dage om ugen, 40 uger om året - det giver 600 undervisningstimer. Dertil får jeg i dag meget passende tilsvarende 600 timer til forberedelse. Disse 600 timer skærer du uden videre ned til 400 timer - som alle lærere får uden nogen som helst betingelse, ligegyldigt hvad hun laver, om hun overhovedet underviser for eksempel?

Den går ikke. Naturligvis ikke.

Og så vil de 200 timer, jeg mister om året, uden videre kunne bruges til 200 timers undervisning (der er faktisk ventelister på mit område som talepædagog på hospitaler) - og så mangler jeg deroveni 200 forberedelsestimer i forhold til mit nuværende arbejde - altså i alt et underskud på 400 timer årligt. Velbekomme.

Du kan godt presse mig til, at U/F-tids-faktoren 1 : 1 for nogles vedkommende måske ikke er ganske retfærdig. Nuvel. Men blot at uddele 400 F-timer generelt som et gennemsnit til alle og enhver - det er ikke bare uretfærdigt, det er frækt og urimeligt!

I må ud og være lidt kreative, omstillingsvillige, fleksible (og alt det sjove, I vil have, vi skal være på mindre tid) og finde en retfærdig og enkel omregningsfaktor for F-tiden. I har intet andet håb.

Lykkes det ikke for jer, har I ikke lang tid igen. Så skal vi i givet fald ud hver enkelt og forhandle med mere eller mindre velvillige, høflige, imødekommende, pressede, liberalistiske skoleledere - og hvad skal vi så med en fagforening? Nej vel? Godnat!

Det var alt det, de liberalistiske politikere i 70'erne var ude på - Henning Christoffersen, Dyremose, Bertel Haarder og alle dem. Det lykkedes for dem at lave en håbløst firkantet udregningsmodel - nu har de fået os derhen, hvor de ville: individuelle lønninger på både løn og tid. Humanistiske fag kan altså måles og vejes. Fagforeningernes endeligt. Velbekomme!

Og så i en tid med svært voksende lærermangel - helt forbløffende . . .

Lasse Herbst

København

Svar

Jeg vil medgive dig, at hvis vi havde indgået en aftale, der medførte en beskæring af forberedelsestiden på 200 timer, ville vil have opnået et forbløffende dårligt resultat. Det ville også være et resultat, jeg ikke ville have anbefalet medlemmerne at stemme ja til.

I den nuværende forberedelsestid er der afregnet for den individuelle og fælles forberedelse af undervisningen samt elevernes pauser. Af de 600 timer vil frikvartererne udgøre 174 timer, den fælles forberedelse 90 timer og den individuelle forberedelse 336 timer. Det er de tekniske forudsætninger, der er lagt til grund for forberedelsesfaktoren.

Derfor ville de 400 timer betroet tid i det forkastede aftaleresultat, der alene dækkede den individuelle forberedelse og efterbehandling, have været en forbedring for dig. Du ville derudover skulle have tildelt konkret tid for elevernes pauser samt tiden til fælles forberedelse/lærersamarbejde. Til lærersamarbejdet var du sikret som minimum 50 timer.

Så det forkastede aftaleresultat havde, så vidt jeg kan vurdere, forbedret dine vilkår.

Anni Herfort Andersen

formand for DLF