Folkeskolens leder:
Ja, send flere penge!
Penge er ikke nok. Men penge er afgørende, hvis de værste problemer med læreruddannelsen skal løses. Det kan politikerne lige så godt se i øjnene, når de forhandler årets finanslov.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I øjeblikket sidder der en gruppe indsigtsfulde mennesker og diskuterer læreruddannelse. Igen, igen.
Håbet er, at denne gang bliver der taget fat i nogle helt grundlæggende problemer.
For det første: Når lærerne kommer ud fra uddannelsen, skal de føle sig klædt på til at undervise i folkeskolen. Logisk?
Inde i bladet kan du læse om en skoles startuddannelse for nye lærere. Emnerne er blandt andet, hvordan man kan arbejde med relationen til forældrene og med at sætte et realistisk ambitionsniveau. Det er al ære værd. Men hvorfor er det nødvendigt efter fire års uddannelse?
"Hårdt" og "svært": Ny undersøgelse af læreres første år i folkeskolen
Koblingen til praksis skal blive bedre.
Et andet basalt krav er, at der skal være undervisning nok.
Her på Folkeskolen skrev vi engang en artikel med to studerende, som uden besvær i stilhed gennemførte den fireårige uddannelse på tre år. Det er længe siden, men klagerne over for få timer på lærerstudiet er ikke forstummet.
Professionshøjskolerne har gjort opmærksom på, at taxameteret er så skrabet, at det for eksempel ikke rækker til at give kommende musiklærere timer i guitar eller klaver, så de rent faktisk får mulighed for at lave en god musikundervisning.
Det er også så som så med laboratorieundervisningen i fysk/kemi eller muligheden for at dyrke idræt i idræt. Her er fagene på læreruddannelsen henvist til at udfolde sig a la tørsvømning. Hvordan skal man som ny lærer føle sig tryg ved at undervise i disse fag?
Nye lærere skal tilbage på skolebænken
Hvis læreruddannelsen skal blive markant bedre, skal den tilføres ekstra 200 millioner kroner om året. Det har professionshøjskolerne regnet ud. Og ja, det koster. Men det vil være absurd at revidere læreruddannelsen uden at tilføre flere resurser.
Den gode nyhed er, at en bedre uddannelse er pengene værd. Der er alt for mange nyuddannede lærere, som forlader folkeskolen. Det handler om arbejdsvilkår. Men det handler også om, at der ikke er plads til at uddanne den myndige lærer, som hviler trygt i sin profession og har fundet sin vej mellem teori og praksis, når stormene blæser ind over klasseværelset.
Så det er snildt 200 millioner værd. Alternativet er, at alt for mange elever får en lærer, som slet ingen læreruddannelse har.
